50-årige Willi Becke med hustru Carina Becke og døtrene Nanna og Amalie.
Foto: Brian Romberg

Willi er ikke længere hvalp

Malermester Willi Becke afholdt fredag reception på Holberggård i anledning af sin 50-års fødselsdag. 

 

Det var svært for de mange gæster at finde parkeringspladser, da de fredag eftermiddag lagde vejen forbi Holberggård i Bakkebølle, hvor malermester Willi Becke fejrede sin 50-års fødselsdag. 

Her var store dele af områdets erhvervsliv at finde, og fødselsaren havde nok at se til med at mingle og hilse på kollegaer fra hele landet, hvoraf nogle havde taget turen helt fra Esbjerg. 

- Jeg ville egentlig bare have ladet det passere i tavshed, men der har været gruppepres - blandt andet fra mit perosnale - og så kunne jeg jo så at sige ikke være mig selv bekendt, hvis ikke også kunne være min alder bekendt, smiler Willi Becke, hvis firma havde 25-års jubilæum sidste år. 

- Jeg har været med i mange år, og det er en underlig fornemmelse. I rigtig mange år har jeg været hvalpen i erhvervslivet og andre sammenhænge. Nu kommer der nye hvalpe til, der undrer sig over, hvad ”ham den gamle idiot” nu skræpper op om, ler malermesteren.  

- Da jeg var 30 år, var jeg sikker på, jeg skulle gå på pension som 50-årig. Nu er jeg overbevist, at jeg skal blive ved, til jeg er 70. Så må vi se til den tid, smiler malermesteren. 

 

50-årige Willi Becke med hustru Carina Becke og døtrene Nanna og Amalie.
Foto: Brian Romberg

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar