Opdagelsen af et bombelaboratoriet og kemikalieudheld fik betydning for brandfolkene, der måtte lave den besværlige omklædning til kemikalieindsatsdragt og gå ind i bygningen. Foto: Mads Sørensen

TV-SYDTID: Store eksplosioner ved gårdbrand

Brandvæsenet rykkede ud til brand i et hemmeligt bombelaboratorie på en nedlagt gård og måtte pludselig ændre indsatsen.

Kulsbjerg Det kunne have været virkelighed, men det var heldigvis bare en øvelse da brandfolkene fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Vordingborg i sidste uge rykkede ud. Sydsjællands Tidende var med brandfolkene på øvelse.

Avisens udsendte var sat i stævne på det militære øvelsesterræn på Kulsbjerg, i en nedlagt landbrugsejendom der nu bruges som øvelsesbygning. 
Kort før øvelsesstart bipper alarmen hos øvelseslederne der løber i bilen og kører til brand. 
– Det var heldigvis bare en mindre hændelse hos Viking Malt i Ørslev, men øvelsen blev en time forsinket. 

Da brandbilerne holder klar til afgang får de meldingen: Gårdbrand. 
Brandfolkene kører lige pladask i fælden. Gården var ladt med store røgkanoner, der havde fyldt det meste af længerne med tyk røg – der var bare ingen ild.
Uvidende om årsagen til røgen, gik brandfolkene resolut mod bygningen men blev pludselig bremset af en stor eksplosion, der sendte holdlederen og indsatslederen i tænkeboks. 

Brandvæsenet rykker ofte ud til en melding om ét scenarie  og kommer frem til et helt andet. Det var også tilfældet på øvelsen, der testede brandfolkenes omstillingsevner.
I stedet for brand-røg skulle røgen i stedet illustrere at være fra et kemikalieuheld i et opstillet bombelaboratorie på gården. Et scenarie der heldigvis ikke er hverdag for brandfolkene. 

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning afholder minimum 12 årlige øvelser, med skiftende pensum. De røde biler kører til både brand-, forurenings- og redningsopgaver. Ifølge indsatsleder Knud Erik Døssing, så er variationen stor. 

- En brandmand er med ved de tragiske hændelser som fatale trafikulykker eller store brande, men oplever også skæve og sjove hændelser, hvor skaden er meget lille og er noget man kan smile lidt af bagefter, fortæller indsatslederen. 

I takt med samfundets udvikling, bliver brandvæsenet over hele landet præsenteret for nye udfordringer. En melding om gårdbrand der viser sig at være et kemikalieuheld i et bombelaboratorie er meget atypisk for brandfolkene, men den seneste tid med øgede udrykninger og indsatser i forbindelse med den presserende bandekonflikt, har tvunget øvelseslederne i Vordingborg til at tænke ud af boksen. De øver det ekstreme - så de er klar til det utænkelige. 
 

Se TV-SYDTIDS indslag fra brandfolkenes øvelse herunder.

 

Opdagelsen af et bombelaboratoriet og kemikalieudheld fik betydning for brandfolkene, der måtte lave den besværlige omklædning til kemikalieindsatsdragt og gå ind i bygningen. Foto: Mads Sørensen

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar