Kåde køer blev søndag lukket på græs efter en lang vinter indendøre i stalden. Foto: Klaus Lohmann

TV-SYDTID: Se køerne danse...

4.000 besøgende på Salsbjerggaard så de økologiske køer blive sluppet på græs for første gang i år efter at have tilbragt hele vinteren indendøre.

Svinø I søndags inviterede økologiske landmænd landet over nysgerrige borgere indenfor til Økodag. 
Blandt dem var Søren Madsen, der ejer Salsbjerggaard på Svinø. Her blev gårdens køer lukket ud på græs for første gang efter vinteren i stalden. Det medførte de traditionelle kåde krumspring og spark, da køerne for første gang i år betrådte de grønne græsmarker.
Omkring 4.000 gæster anslår Søren Mikkelsen, at der er kommet på besøg på gården denne dag. Hans søn Mikkel har nemlig talt omkring 1.000 biler på parkeringspladsen.
Udover at kunne nyde synet af de glade køer, kunne de mange gæster desuden bage pandekager over bål, ridde på heste og køre på legetøjstraktorer på en bane med vippe - i al fald, hvis de hørte til de små besøgende.

Omlagde til økologi
Søren Mikkelsen omlagde sin drigt til økologi i vinteren 2016, så i år er gården endelig økologisk. Det tager nemlig to år at omlægge til økologi, fortæller han til Sydsjællands Tidende. Han mener, at økologisk landbrug er fremtidens landbrug og det virker også som om de to besøgende piger Alberte Nymand Malling Mørk fra Neder Vindinge og Viktoria Zedeloviciute fra Kostræde Banker er enige. De er i al fald overbeviste om, at de økologiske køer er sundere end andre køer. Men netop denne dag er de mest af alt bare sjove at kigge på, som de springer omkring på marken.

Verdens bedste mælk
Mikkel Madsen vil ikke ind på om man kan smage forskel på økologisk og konventionel mælk. Han foretrækker nemlig mælken direkte fra gårdens egen tank, og dén er i al fald bedre end nogen anden mælk, man kan få.

 

Se TV-SYDTIDS indslag fra besøget herunder.

Kåde køer blev søndag lukket på græs efter en lang vinter indendøre i stalden. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar