• www.henriks-hvidevarer.dk

TV-SYDTID: Orienteringsløb i bil

Sjællandsmesterskabet i orienteringsløb for biler er netop blevet afviklet på Møn og småøerne. 

 

I lørdags blev Sjællandsmesterskabet i bilorientering afviklet i Stege. Den seneste halvanden måned har Arne Rasmussen fra SAK (Sydsjællands Automobil Klub) knoklet for at stable arrangementet på benene for Dansk Automobil Sports Union.

Starten på det 80 kilometer lange løb gik ved Samlermuseet i Lendemarke. Herefter fulgte fem kilometer rundt på Sukkerfabrikken i Stege, hvorefter bilerne blev sluppet ud på vejene på Møn, Bogø og Farø, inden de kunne køre i mål på Farø.

 

25 kilometer i timen

Gennemsnitshastigheden for de deltagende biler ligger i følge chauffør Kim Mortensen på 25 kilometer i timen. Selvom det umiddelbart ikke lyder af noget, så fortæller han til Sydsjællands Tidende, at bilerne sjældent når så højt op i gennemsnitsfart. Hvorfor forklarer han nærmere i TV-SYDTIDS indslag fra dagen (se video nedenfor). En af grundene er i følge ham, at det er vigtigere ikke at komme for hurtigt i mål end for sent.

- Kommer man for tidligt koster det rigtig mange strafpoint, kontra det at komme for sent, siger han.

 
Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar