Kandidaterne ventede i lange stive timer, før spændingen endelig blev udløst klokken 02, og navnene på de 29 kandidater, der fra 1. januar kommer til at sidde i kommunalbestyrelsen blev offentliggjort. Foto: Mads Sørensen

TV-SYDTID: Her er den ny kommunalbestyrelse

Her er navnene på de 29 nye medlemmer af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune.

 

Valg 2017  Klokken 2 natten til onsdag blev den sidste spænding udløst, da de personlige stemmer endelig var færdigoptalt og kunne offentliggøres.

Valgets helt store vinder er Socialdemokratiet, der med Mikael Smed i spidsen sikrer sig borgmesterposten.

De 29 mandater i kommunalbestyrelsen fordeler sig som følger:

Socialdemokratiet får 13 mandater, og kommende borgmester Mikael Smed  er valgets topscorer med 4.048 pesonlige stemmer. Partiets øvrige mandater går til Nikolej W. Reichel (555 personlige stemmer), Kurt Johansen (488), Mette Høegh Christiansen (436), Brit Skovgaard (308), Michael Larsen (276), Thorbjørn Kolbo (256), Anders Andersen (248), Poul A. Larsen (206), Kenneth Andersen (198), Carsten Olsen (174), Susan Thydal (134) og Jesper Berring-Poulsen (109).

Enhedslistens eneste mandat går til Mette Gerdøe (med 447 personlige stemmer) og SF’s eneste mandat bliver besat af Else Marie Sørensen (med 772 stemmer).

Radikale Venstres eneste mandat bliver Michael Larsen (199 stemmer), og Ann Busch (442 stemmer) kommer ind som Alternativets eneste mandat. 

Det konservative kommunalbestyrelsesmedlem bliver Daniel Irvold (282 stemmer). Af Dansk Folkepartis kandidater er Heino Hahn (591), John Pawlik (213) og Marie Hansen (173) kommet ind. 

Venstres otte mandater fordeles på: Michael Seiding Larsen (3.422), Karina Foss (327), Peter Ole Sørensen (316), Karina Fromberg (293), Eva Sommer-Madsen (259), Bo Manderup (168), Anders Thestrup (186) og Kirsten Overgaard (176).

Dermed må Kim Errebo og Per Stig Sørensen (Dansk Folkeparti), samt Asger Diness Andersen, Kim Petersen og Jørn Elo Hansen (Venstre) ufrivilligt sige farvel til kommunalpolitik for denne omgang.

Det samme må kandidaterne fra Borgerlisten, Nye Borgerlige, Vorkommune.dk, Digital Demokrati, Kristendemokraterne og Liberal Alliance, for hvem det ikke lykkedes at få nok stemmer til et mandat i kommunalbestyrelsen.

 

Konstitueringen

Først klokken 4 natten til onsdag kunne Socialdemokratiets Mikael Smed løfte sløret for den nye kommunalbestyrelses konstituering.

Ny borgmester er Mikael Smed (S) selv og Else-Marie Sørensen (SF) bliver viceborgmester.

Udvalgene bliver lavet en anelse om fra tidligere:

Else-Marie Sørensen (SF) bliver formand for Udvalget for klima og miljø og hun kommer til at sidde i økonomiudvalget, der skifter navn til Udvalget for bosætning, økonomi og nærdemokrati.

Michael Larsen (Radikale venstre) er ny formand for plan og teknik udvalget og han får en plads i Udvalget for bosætning, økonomi og nærdemokrati (økonomiudvalget).

Susan Thydal bliver formand for udvalget for turisme og erhverv

Anders Andersen bliver formand for arbejdsmarkedsudvalget

Mette Høegh Christiansen bliver formand for udvalget for sundhed og ældreomsorg

Jesper Berring Poulsen bliver formand for social og psykiatriudvalget

Nikolej Reichter bliver formand for Børn, unge og familieudvalget

Thorbjørn Kolbo bliver formand for Kultur- idræts og fritidsudvalget

Enhedslistens Mette Gerdøe bliver næstformand i Børn- unge og familieudvalget og kommer desuden til at arbejde i det §17 stk 4 udvalg, der skal kigge nærmere på skoleområdet.

Alternativets Ann Busch blev tilbudt en formandspost, men har, fordi hun er ny i politik, valgt kun at sidde som menigt medlem i arbejdsmarkedsudvalget og udvalget for klima og miljø.

 

Tema: 
Kommune- og regionsvalg 2017

Kandidaterne ventede i lange stive timer, før spændingen endelig blev udløst klokken 02, og navnene på de 29 kandidater, der fra 1. januar kommer til at sidde i kommunalbestyrelsen blev offentliggjort. Foto: Mads Sørensen

Tak for kampen. Michael Seiding Larsen (V) th. giver borgmesterposten videre til Mikael Smed (S). Foto: Mads Sørensen

Kl. 04:00 natten til onsdag trådte de nye udvalgsformænd frem. Foto: Mads Sørensen

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar