12-årige Freja sejrede i sin debutmatch. Fotos: Klaus Lohmann

TV SYDTID: 12-årige Frejas boksedebut - Fight Night i Vordingborghallen

Der var gang i Vordingborghallen til lørdagens store boksestævne hvor BK Tårnet 74 tog imod et udvalgt engelsk hold. Blandt debutanterne var 12-årige Freja Andersen.

Boksning - Det er fantastisk at bokse. Der er nogle fede trænere i Vordingborg, hvor vi er en stor familie, der passer på hinanden, lød det fra den unge Freja Andersen, der boskede sin allerførste rigtige boksekamp til lørdagens store ”Fight Night”-stævne i Vordingborghallen.

Godt 200 publikummer var mødt frem til en hal der kogte, da de lokale helte fra BK Tårnet 74 tog imod et hold af udvalgte engelske boksere.

Her var således alt fra de helt små - både piger og drenge - til de store sværvægtere. Alle fik vist gode takter og gav hvad de havde i sig.

For lokale Freja Andersen på 12 år, var der tale om hendes førte rigtige kamp. Hun har tidligere bokset to diplomkampe, men den engelske pige Olivia Williams, var den første store kamp for pigen, der kun har bokset i et halvt års tid.

- Den første runde kom jeg bagud. Hun lage hårdt ud. Anden runde var mere lige og tredje runde vandt jeg, sagde Freja efter kampen, som hun kunne trække sig ud som vinder af, med dommerstemmerene 2-1.

- Jeg havde forsøgt at undersøge hvem hun var, men jeg vidste ikke noget på forhånd. Jeg prøvede at køre hende træt og det lykkedes. Men hun var hurtig og god. Det var en tæt kamp, fortæller bokseren, der - som de øvrige - leverede varen.

12-årige Freja sejrede i sin debutmatch. Fotos: Klaus Lohmann

Der var masser af god boksning til lørdagens brag hvor BK Tårnet tog imod et engelsk udvalgt hold.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar