Købstadskommiteen er snart klar med det endelige program. Fotos: Mille Holst

Stege fejrer i år sine 750 år som købstad

Der findes egentig ikke længere købstæder i den egentlige forstand, men for områdets tre hovedbyer betyder købstadstitlen stadig meget, hvorfor det naturligvis er værd at fejre. Om lidt går det løs i Stege.

 

 

Stege Til maj er det 750 år siden, at Stege fik sit købstadsbrev fra kongen. Måske havde de allerede fået et tidligere, men det, der er bevaret for eftertiden er fra 1268. Til sommer markerer Stege by derfor sit 750 års jubilælum som købstad, og det sker med en lang række aktiviteter indenfor både kultur- og handelsliv, og en lang række aktører har budt ind med arrangementer.

Den 13. maj skydes jubilæumsåret igang med en festgudstjeneste i Stege kirke med deltagelse af biskoppen og borgmestre og musikalske indslag fra Kvindelige Marineres Musikkorps. De giver efterfølgende også koncert på Store Torv. Resten af dagen vil ifølge det næsten færdige program blive markeret med middelaldermusik og dans, udstilling i kirken og byens butikker vedrørende skibet Justitia, film og filmmusik på museet og biografen for blot at nævne nogle enkelte af dagens aktiviteter.

Derefter fejres Steges købstadsjubilæum helt frem til 3. november, hvor jubilæet rundes af med en afslutningsfest i mønshallerne.

 

Hvad er en købstad?

Selvom vi stadig bruger ordet ”købstad” om en lang række af vores byer, så har vi ifølge museumsinspektør Berit Christensen ikke længere købstæder i Danmark og har ikke haft det siden kommunalreformen i 1970.

I middelalderen fik de første byer status som købstad. 

- Det var et privilegie, der gav særlige muligheder for handel og håndværk, fortæller Berit Christensen og forklarer, at al handel skulle foregå i købstæderne og kun der. Bønderne transporterede deres varer til købstaden og solgte til købmændene. Ude i landsbyerne handlede man ikke.

Købstadsprivilegierne varede indtil midten af 1800-tallet, hvor de blev ophævet. Først derefter begyndte små købmænd og butikker at dukke op i landbyerne rundt om i landet.

 

Sildebyen

En af de varer, der gjorde Stege til en vigtig handelsby, var silden.

Både by- og landbefolkningen var nærmest selvforsynende, men sild var en helt uundværlig spise på de katolske fastedage. Det var ganske enkelt en af de få ting, man havde lov til at spise disse dage. Og, bemærker Berit Christensen, fastedagene udgjorde nærmest halvdelen af årets dage, så der skulle gdt med sild til - i hele det katolske Europa.

- På et tidspunkt sagde man, at der var en købmand i hvert andet hus i Stege, fortæller Berit Christensen. 

Med tiden blev der dog færre men større købmænd, hvor slægterne Carøe og Hage var nogle af de største. De byggede i 1700-tallet begge store gårde i Stege, som stadig findes den dag i dag: Hages gård (1799) og Kammeråds gården (1770’erne) på torvet. Også Empiregården, hvor Møns Museum i dag holder til, er en gammel købmandsgård fra 1700-tallet.

De store købmændsgårde, der i dag er fredede og stadig kan ses i Steges bybillede, er opført efter store brande, der plagede byen især i 1700-tallet. Berit Christensen nævner specifikt brandene i 1740, 1761 og 1774, hvor sidstnævnte eksempelvis åd 112 huse og gårde indenfor voldene.

- Når først ilden har fået fat, har det været svært at kontrollere den, fortæller museumsinspektøren. Mange huse var bygget sammen og de fleste var stråtækte.

Brande er dog ikke det eneste, der har givet Stege problemer gennem tiden. I 1400-tallet etablerer man et dybt voldanlæg rundt om byen. Stege er blevet en velhavende middelalderby, der skal beskyttes - blandt andet mod Hansastæderne, som angriber Møn i 1510. Østmøn bliver plyndret og Borre, der også var en købstad, bliver ødelagt, men Stege modstår angrebet. Voldene er et effektivt forsvarsværk, og Stege forbliver så at sige indenfor voldene helt indtil moderne tid.

 

Turistbyen

Selvom købstæderne mister deres købstadsprivilegier i midten af 1800-tallet, så bliver byerne ifølge Berit Christensen ved med at være vigtige for befolkningen, og folk flytter stadig til byerne i slutningen af århundredet. Og bevægelsen fra land til by fortsætter den dag i dag.

Siden 1960’erne har det især været turisterne, der har præget Stege by, for selvom man langt tidligere har haft øje for Møns naturskønhed, og eksempelvis H. C Andersen besøgte Møns klint, så er det først med privatbilismen i 1960’erne, at det bliver nemt at rejse rundt i landet. 

Med ophævelsen af købstadsprivilegierne i 1800-tallet flytter mange af de små købmænd ud på landet, mens de store forbliver i byen. Sådan ser det også ud efter anden verdenskrig, hvor de første selvbetjeningsbutikker (supermarkeder) dukker op i byerne.

I anledning af Steges 750 års købstadsjubilæum udstiller museet historiske billeder med udgangspunkt i Steges store handelsfamilier. Vil du vide mere om byens historie, er museet således et godt sted at starte, når udstillingen åbner 13. maj på Empiregården.

 

 

FAKTA:

• Købstadsjubilæet i Stege koordineres af en komité bestående af repræsentanter fra handelsforeningen, Stege kirke, marineforeningen, Møn Museum, Det blå Møn, Møn Nu og foreningslivet. Formand er Knud Larsen og Erik Büchert er sekretær.

• Det fulde program for købstadsjubilæet kan ses på www.stege750.dk

 

Købstadskommiteen er snart klar med det endelige program. Fotos: Mille Holst

Museumsinspektør Berit Christensen.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar