Kulturarkaden efter sprængningen. Fotos: Michael Thønnings

Silosprængning gik helt galt: Smadrede ind i biblioteket - nu med video

Nej, nej nej, lød det fra den massive hob at tilskuere, da siloen på Nordhavnen i Vordingborg gik i gang med at vællte ved fredagens sprægning, hvor den landede den forkerte vej og smadrede hjørnet på biblioteket. Et stort chok for de mange fremmødte.

Sprængningen var noget forsinket - cirka tre kvarter - formentlig på grund af noget ekstra evakueringstjek, og da signalet endelig lød ved 16.45-tiden, lod alt dog ellers til at gå efter planen. Men da "benene", som var udboret til lejligheden - sprang - var det som om den stod stille et sekund, balancerede og væltede bagover ind mod biblioteket/kulturarkaden, i stedet for den modsatte vej over mod Stationsvej og det grønne område.

Tilsyneladende væltede siloen og landede ikke direkte ind i biblioteket, men ved faldet blev siloen skubbet ud og ind mod bygningen, der fik smadret hele hjørnet, hvor blandt andet musikskolen og bibliotekets ledelse har kontorer. De er umiddelbart helt smadrede.

Både bibliotekslederen og souchef var noget overrakskede men kom begge dertil, så politiet og brandvæsen kunne besigtige skaderne indefra. Der bliver dog næppe åbnet bibliotek de næste dage.

Borgmester, Mikael Smed (S), var også på stedet og så sprængningen bag afpærringen ved netop kulturarkaden.

- Det er rigtig skidt, men jeg er glad for sikkerheden var i orden, siger han.

Bygherre og ejer af grunden og siloen, Michael "Eske" Eskildesen, fra Kiss Developement, var også på pladsen, og kunne konstatere at det var en noget trygget sprægningsleder. Men tog det ellers relativt roligt.

- Det er ikke gået efter planen og det er vi rigttg kede af, men vi er lykkelige over at der ikke er sket nogen personskade. Al den ekstra afdækning vi lavede har virket, siger han.

Han har hyret firmaet til at stå for sprængningen og i forhold til genopbygningen af biblioteket og det endelige ansvar, henviser har til sprængningstjenesten.

- Vi ejer grunden, men der er noget efterarbejde for entreprenøren og sprængningsingeniøren, siger han.

Rundt om på pladse er et massivt opbud og de mange hundrede tilskuere er rykket tæt på, men de første brandbiler er begyndt at  rykke ind. En del folk er chokerede, nogle er undrende og nogle slår den forfejlede sprængning væk med humor.

Det er da også en noget stille sprængningsleder, den lokale, Kenneth Wegge, der står på pladsen, får styr på sine folk, taler i telefon og snakker med de bekendte, der lige giver et klap på skulderen.

Han er ellers meget fåmælt.

- Jeg har ikke så meget at sige. Jeg ved ikke hvad der skete og det skal vi undersøge. Jeg har ikke overblikket nu her, siger Kenneth Wegge, der først forventer at have styr på det hele i midten af næste uge.

Sprængningen af trappetårnet, for nogen tid siden, var generalprøven og gik heller ikke helt som planlagt. Her blev sprøjtet jord og beton ud og flere sten ramte og smadrede vinduer i lejlighederne overfor, der dog var evakuerede af samme grund. Her blev talt om problemer med det våde vejr - og muligvis at der var brugt forskellig slags beton i byggeriet, som kunne have skabt problemerne.

Det gik dog væsentligt mere galt denne gang, og hvordan efterspillet bliver er endnu uvist, men genopbygningen af Kulturarkaden vil formentlig skule dækkes af Sprængningstjenestens forsikring.

Hvordan det påvirker bibliotekets åbningstider og arrangemeter og det videre arbejde med siloprojektet på havnen, er endnu ikke afklaret.

Artiklen opdateret med video

 

Kulturarkaden efter sprængningen. Fotos: Michael Thønnings

På vej ned - den forkerte vej - den skulle være faldet længere her over mod det grønne område - og ryger lige modsat.

Sprængningslederen, Kenneth Wegge, i en stille stund efter braget.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar