En gammel havørne-han er døden nær efter at have været i kamp - og tabt - til en større og yngre han. Den sårede og udmattede havørn er drivvåd efter at have været en tur i en vandpyt, som den ikke havde kræfter til at kæmpe sig op af. Foto: Klaus Lohmann

Redder havørn fra døden

En fredelig gåtur på Knudshoved Odde i Påsken endte for fotograf Klaus Lohmann i et voldsomt drama, da to havørne kæmpede på liv og død og han måtte tilkalde hjælp fra Dyrenes Beskyttelse for at redde livet på den tabende ørn. I fredags blev den sårede ørn atter sluppet fri efter at have været i pleje en lille uges tid.

Knudshoved Odde Sidste dag i Påsken tog Sydsjællands Tidendes fotograf Klaus Lohmann på fototur til Knudshoved Odde nord for Vordingborg. Med sig havde han sin barndomsven René Dethlefsen og de fik sig en oplevelse ud over det sædvanlige, da de blev vidner til en kamp på liv og død mellem to havørnehanner.

Ringer 1812
De to havørne sloges på jorden angt inde i skoven, og det lykkedes Klaus Lohmann og René Dethlefsen at afbryde kampen.
- Den ene ørn fløj ind i et buskads og videre væk, den anden faldt sammen på jorden. Den havde det rigtig dårligt, dårligt, fortæller Klaus Lohmann, der selv flere dage efter oplevelsen er meget berørt af den.
Han ringede straks til Dyrenes Beskyttelses vagttelefon (telefonnummer 1812) for at høre, om de kunne hjælpe fuglen og hvad han eventuelt selv kunne gøre for den i mellemtiden.
Her bad en dame ham om at lægge sin jakke over fuglen, så den kunne holde sig varm, men det nægtede Klaus Lohmann.
- Jeg skulle ikke tæt på den. Det er en havørn, den er kæmpestor, bemærker Klaus Lohmann og fortæller at damen i røret derefter havde forsøgt at berolige ham med at det bare var en musvåge, ”folk tager altid fejl”.
- Men jeg har fotograferet havørne flere gange. Jeg kan godt kende en, når jeg ser en, siger Klaus Lohmann, der eftersom han insisterede på, at der var tale om en havørn blev stillet videre til en mand, som udmærket vidste, hvordan han skulle forholde sig.
- Han sagde at jeg under ingen omstændigheder måtte gå hen til den. Alene dens kløer...de går lige igennem huden, og du får ar for livet; og næbbet...den kan bidde en finger af, refererer Klaus Lohmann samtalen.

Næsten umulig at finde
Imidlertid kunne redningsfolkene fra Våbensted Vildtplejestation på Lolland ikke nå frem før halvanden time efter Klaus Lohmanns opkald. Han gav dem derfor gps-koordinaterne til dér, hvor havørnen lå på jorden, og så forlod han selv stedet.
Senere på dagen blev han ringet op af Leon Holm Kragh fra Vildtplejestationen, som fortalte, at han og hans kone Maria Holm Kragh havde fundet fuglen præcis, hvor Klaus Lohmann havde oplyst. Men den blev kun fundet fordi man havde fået de præcise koordinater.
- På et tidspunkt stod vi ti meter fra den, men kunne ikke se den, fortæller Leon Holm Kragh til Sydsjællands Tidende.
- Uden dem havde det været umuligt at finde den.

Får gradvist kræfterne
Leon kunne fortælle, at der var tale om en gammel havørnehan på cirka fire kilo - hvilket egentlig ikke er så meget for en havørn; de kan blive op til otte kilo. Hannen har sikkert skullet forsvare sit territorium overfor en yngre og stærkere han.
Ørnen var meget forkommen og ifølge Leon ville den være død, hvis ikke Lohmann havde ringet efter hjælp og kunnet oplyse det præcise findested. 
Efter at have indfanget fuglen og bragt den til vildtplejestationen blev den undersøgt af en dyrlæge, der blandt andet kunne konstatere, at den havde fået mange rifter og skrammer samt en stort hul med en omkreds som en femkrone, hvor en klo er trængt igennem.
Ørnens sår blev smurt med en antiseptisk honningsalve og den fik penicillin samt smertestillende. Derefter blev ørnen sat ind i en tør voliere, hvor den blev lagt på et leje af tørt halm.
- Noget af det vigtigste var at give den et tørt leje og så ellers fred og ro. Er der noget, der kan slå et vildt dyr ihjel, så er det stress, fortæller Leon Holm Kragh.
Efter et døgns tid alene i volieren rejste ørnen sig endelig og stod op i halmen og den begyndte at spise. Tirsdag aften satte den sig op på en gren i volieren.

Atter på fri fod
Fredag eftermiddag  (6. april) kunne  Leon og Maria Holm Kragh atter sætte havørnen fri efter at den er blevet ringmærket, har fået det sidste skud penicillin og der er taget nogle fjerprøver fra den, for at dna-teste fuglen så man ved, hvilken slægt den stammer fra. Siden mandag 2. april har havørnen været i pleje på Våbensted Vildtplejestation, hvor den både er blevet lappet sammen, har fået antibiotika, mad (blandt andet sild og vildtkød) og varme, og den er hurtigt kommet til hægterne igen.
Klaus Lohmann fik lov til at komme med, da ørnen blev sat fri tæt på det sted, hvor den blev fundet døden nær.
- Biologer siger, at den nok har en mage i området, så den bliver sat ud tæt på området igen, fortæller Leon Kragh og henviser til at hunnen nok ligger på æg nu og derfor har brug for hannens hjælp til at få mad.
Der er naturligvis en risiko for at den unge han stadig er i området og igen vil tage kampen op, men det kan også være, den blot har været på gennemrejse fra Tyskland til Sverige, fortæller Leon Kragh, der derfor følger biologernes anbefalinger om at sætte den ud i samme område.
Klaus Lohmann er glad for at oplevelsen er endt så positivt.
- Sydsjællands Tidende har reddet en havørn. Det er ikke noget, der sker hver dag, siger han glad og slutter:
- Men sikke en kamp de to hanner havde... 

Fakta
• Finder du et vildt dyr, der har brug for hjælp, bør du ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på telefon 1812.
• Tag et billede af dyret og noter koordinaterne og send begge dele til vagtcentralen.
• Er dyret meget passivt og forkomment kan man med fordel lægge et tæppe eller en jakke over det. Det beroliger dyret og mindsker stress.

 

En gammel havørne-han er døden nær efter at have været i kamp - og tabt - til en større og yngre han. Den sårede og udmattede havørn er drivvåd efter at have været en tur i en vandpyt, som den ikke havde kræfter til at kæmpe sig op af. Foto: Klaus Lohmann

Maria Holm Kragh fra Våbensted Vildtplejestation lukker kassen op, så havørnen igen er fri. Foto: Klaus Lohmann

Endelig på vingerne igen som en fri fugl. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar