Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Politikerne på plads ved torsdagens kommunalbestyrelsesmøde. Foto: Michael Thønnings

Politikerne er vågnet

Hvor passivitet og jublende enighed stort set har været mantraet i kommunalbestyrelsen de seneste knapt fire år, er politikerne nu rigtig begyndt at diskutere - i hvert fald dem der gerne vil genvælges ved det nært foreståede valg.

 

Det er altid rart med engagerede folk, så derfor er de sidste par måneder før et kommunalvalg ofte mere interessante end de foregående år, for pludselig vågner politikerne og skal båderose sig selv for forslag og komme med smarte indspark - også fra dem, der stort set ikke har ytret sig gennem resten af valgperioden.
Og ovenikøbet møder de op, politikerne, og for første gang i lang tid, var der ”pladen fuld” og ingen afbud blandt de folkevalgte, der også var flankeret af alle fire topdirektører (dem med en løn over millionen og bopæl i København).
Og så var hesten sadlet forud for første slag, der skulle stå om en godt gennempisket krikke - cykelstierne - der trods alt hele tiden har vakt nogen debat.
Her har især rød blok talt for bedre vilkår for jernheste og flere penge til cykelsti-investeringer: ”for børn og turisters skyld”, men der var dog enighed om at sende nogle ekstra penge stien på Næstvedvej mellem Kastelev og Køng, en sag der lille skulle have lidt ord med på vejen. Spændende bliver det nu, om budgettet giver flere cykelstipenge fremover.

 

Kampen om Algade
- Det er ikke endeligt. Der er lang vej igen, sagde Thomas Christfort (K) da ”masterplanen for Vordingborg by” og idéene om trafik i Algade var oppe at vende. Trafik og liv i Algade er som bekendt en tilbagevendene debat - siden 80’erne, mente Carsten Olsen (S), der måske burde have sat et ”18” foran den årstalsangivelse.
Men forvaltningen satser på en ”endlösung”, og håbet er nu at en trafikomlægning og et nyt kommunalt rådgivende organ Byforum skal hjælpe. Sidstnævnte må i øvrigt ikke forveksles med Bycentrum, som er den organisation, som nogle medlemmer af Vordingborg handelforening og kommunen vil lave, så handelsforeningen nedlægges og bliver en del af kommunens organisation med videre ønske om at sende hele molevitten over i Vordingborg erhverv og de røde løbere. I hvert fald, hvis man skal tro indstillingen. Alt sammen er noget der tilsyneladende skal bringe ”mere liv i byen”.
Her blev det vældigt diskuteret omkring ensretningen og udkørsler ved Badstuegade mod Valdemarsgade og Algade Vest. Ret beset bliver det stort set som hidtil, men der skal laves ”byrum i gaden”. Derudover bliver det nu tilladt at cykle i hele gaden, og man vil desuden gøre det lettere at se hvor man kan parkere og lave forsøg med at indrette Slotstorvet med ”mobilt inventar”. Sagen gik i øvrigt over to punkter, hvor også ”de røde løbere” som nævnt, fik et par ord med på vejen, og hvor Thorbjørn Kolbo (S), der står for at nedlægge Vordingborg Handelsforening, påpegede at der lige er lidt formalia, der skal klares.

 

Pragmatisk i Bårse
Det var dog et lille punkt, der vakte mest debat. Borgmesteren havde reageret på larmende jetski ved Bårsesøerne og fået foranlediget at der blev sat skilte op, så jetski må bruge området to timer onsdag og ditto lørdag.
Nu skulle det så gennem kommunalbestyrelsen - og pludselig var det vigtigt at man hørte på både beboere, brugere og jetskifok. Og tingene skulle gennem det ene og det andet udvalg. Faktisk udviklede det sig lidt til en kamp om hvorvidt teknikudvalget eller kultur- og fritidssudvalget, havde ”ret” til at debattere og træffe beslutning om sagen.
- Der har været en klage fra nogle beboere over larmen. Det har jeg også hørt, der har været ved Kvicklysøen i Rådhusparken - hvornår kommer der tidbegænsning for ophold dér, spurgte Poul A. Larsen (S) - med et skævt smil, og så kørte debatten ellers om, hvad der var rimeligt og muligt. Og hvor vigtigt det er at dyrke sin sport. Og at der ikke var larm, samt ikke mindst om de storstilede planer, der i årevis har været for at skabe et fritidsområde i Bårse.
Efter hver havde sagt sit, kom man dog frem til en ”pragmatisk løsning”, hvor det blev besluttet at skiltet skal være ved søen, med borgmestrens foreslåede begrænsning, men at det skal diskuteres i udvalg senere.
Og sådan fortsatte aftenen i to timer og tyve minutter - hvor Heino Hahn (DF) - meget sigende - havde valgt Kim Larsens vemodige kvad, ”Om lidt bli’r her stille”, som aftenens sang, hvor refrainet går: ”Om lidt er vi borte - vi ses måske igen”.
Den sidste del kan du selv være med til afgøre den 21. november.

 

 

 

 

 

Curlingbyråd hjælper Præstøs glasbørn

Træghed hos Præstøs Kunsthal Glas-folk, kan have kostet livet for det store projekt, men politikerne stod klar med kontanterne og sender to millioner skattekroner efter en mulig feberredning.

 

Når man lægger millionstore kunsthalsprojekter ud til amatører og sine politiske venner i lokalråd og des lige, så skal det vel næsten gå galt? Således har de været alt for sløve i Præstø, hvor projektet med Per Hebsgaards glasgaver og kunst, for længst skulle have været klar som Kunsthal Glas i Støberihallerne på Adelgade.
Men man manglede liiige det sidste, mente de kloge folk, der stod bag, og så løber tiden ud for milliondonationerne fra de fonde, man allerede har samlet penge fra.
Derfor var det en ekstraordinær sag på kommunalbestyrelsesmødet, at man kunne redde projektet og måske beholde millionerne, hvis kommunen bare liiige gav lidt ekstra milioner.
Og som gode curling-forældre, stod et samlet byråd da klar til at hjælpe med en lille håndsrækning på to millioner kroner - ekstra - som måske kan redde projektet, hvis idé som bekendt blev født allerede omkring 2008 og igangsat lige efter.
Kun Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger) løftede pegefingeren.
- Jeg er betænkelig over, om økonomien løber løbsk. Er det sikkert, at det kun er to milioner, vi skal give?, spurgte hun.
- Det er sikkert og vidst, lovede borgmesteren.
Projektets samlede økonomi ligger på 22,3 millioner kroner, hvis alt går vel.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen kort

Christfort og realkreditten B
Det er ikke fair at kommunerne skal stille garantier overfor realkreditselskaberne, når de almene boligselskaber skal låne til nye køkkener og lignende. Det kan politikerne hurtigt blive enige om. Denne gang var det igen på dagsordenen, med udskiftning af vinduer og døre i Stege Nordby, hvor realkreditselskaberne igen har afvist at låne dem penge uden kommunegaranti.
- Det fik Thomas Christfort (K) til at skælde ud - og han havde endda ”ødelagt den gode stemning”, da han forleden var til middagsselskab med en af direktørerne i Realkredit Danmark, fortalte han. Lige nu diskuterer kreditkanaljerne og KL, men Christfort vidste mere end vi andre, så hele kommunalbestyrelsen måtte holde en pause, for at få en hemmelig briefing fra teknikudvalgsformanden, inden flertallet kunne sige ja til at stille garanti med betingelse af at man Realkreditdanmark vil acceptere at rykke i prioriteringen.

 

Skuret i Kalvehave havn
- Der var vidst en lokalrådsformand der havde forkølet sig på de 25.000 til et badehus. Så ingen andre kunne få penge fra lokalrådets pulje, mente Heino Hahn (DF), da et skur på molen ved Kalvehave havn var til debat. Det er formanden for vinterbaderne (som også er formand for Kalvehave lokalråd), der har søgt om at få et skur til vinterbadning, som dog skal opføres i strid med lokalplanen. - Nu skal man passe på hvad man insinuerer, mente teknikudvalgsformand Thomas Christfort, inden det blev debatteret om man kunne lave en flåde i stedet. Eva Sommer-Madsen (V) fortalte om sine vinterbadeerfaringer ved Ore, hvor man skal ”gå lidt”, mens Hahn mente, at krolf-spillerne i området var blevet overset, fordi lokalrådsformanden er vinterbader. Afstemningen blev en skøn blanding, men med flertal for at give tilladelse til badeskuret.

 

Antonihøjen kræver investor
Thomas Christfort var pludselig kommet i tvivl om indstillingen fra eget udvalg, da det kom til Antonihøjen, hvor der var lagt op til at forvaltningen kan gå i gang med at byggemodne for 3,5 millioner kroner - den såkaldte fase nul - inden der har vist sig en investor. Og det går selvfælgelig ikke, kunne man snildt blive enige om, omend Mikael Smed (S) talte for at man fik sat en tidsfrist for hvor længe man kan vente på en investor. - Vi skal have en tidsfrist på. Det har ligget og ventet, mente han, inden alle kunne stemme for og slå fast at der skal findes en investor før forvaltningen klatter penge væk på rørlægninger og diverse. Se også artiklen om onsdagens borgermøde på side 18.

 

Koras tal
-Udgifterne til anbringelser kan forhandles og de skal samlet bringes ned, mente Kirsten Overgaard (V), der mente, at man nu skulle ud og krejle, sådan om tingene er skruet sammen på anbringelsesområdet, hvor der i 2010 var 243 anbringelser af børn, mens der nu er 184. Tallne var på baggrund af en KORA-analyse, der i øvrigt indeholdt forkerte tal, kunne politikerne berrette om.

 

Kommunalbestyrelsen måtte holde en pause, for at få en hemmelig briefing fra teknikudvalgsformanden vedrørende garantistillelse til Realkreditselskaberne. Foto: Michael Thønnings

Kommentar

Det kan synes forfriskende, når en journalist lufter egne synspunkter og forsøger at ironisere over lokale politikere. Jeg finder det lidt trættende og så gerne mere saglighed og objektivitet. Det, der imidlertid får mig til tasterne, er anvendelsen af ordet "Endlösung". Enten er journalisten historieløs, eller også er han taktløs.Et opslag i Gyldendals Leksikon viser, at det nazistiske regimes Endlösung kostede 5-6 millioner jøder livet. Eufemismen Endlösung er af en sådan karakter, at den ikke bør bruges i et forsøg på at være morsom.

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
24.
Sep
Mød den tyske forfatter Judith Hermann Verdenslitteratur på Møn
24.
Sep
Ensemble Storstrøm "Dans og tegn i luft" Musikforeningen Cæcilia
24.
Sep
Solisterier KulturArkaden
24.
Sep
Bidrag eller bedrag? Foreningen Social Anstændighed
24.
Sep
Stort loppemarked Lions Club Langebæk
24.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum