Et tidligere plejebarn fra Mern-sagen sagsøger nu Vordingborg Kommune. Arkivfoto: Michael Thønnings

Plejebarn fra Mern-sagen hiver kommunen i retten

Et tidligere plejebarn kræver nu erstatning fra Vordingborg Kommune for de krænkelser han var udsat for under opholdet hos sin plejefamlie i den såkaldte "Mern-sag", hvor plejeforældrene i 2012 blev idømt henholdsvis to år og to et halvt års fængsel, for blandt andte grov vold, indespærring og nedværdigende behandling af ni plejebørn, gennem en længere årrække.

Det skriver Voridngborg kommune i en pressemeddelelse, hvor de "hilser det velkomment at der placeres et ansvar".

- Det var nogle forfærdelige oplevelser, plejebarnet var udsat for, og det gør mig oprigtigt ondt. Ingen børn skal udsættes for sådan en behandling. Vordingborg Kommune hilser det derfor velkommen, at der skabes klarhed over, om der er et ansvar, der ikke er placeret, skriver kommunens nuværende børne- og kulturdirektør Jakob Thune. Han er den tredje direktør på området siden sagen tog sin begyndelse, da problemerne blev opdaget i 2009.

Det tidligere plejebarn kræver 300.000 kroner for krænkelse af sine rettigheder i henhold til FN`s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i perioden fra 2003 til 2009.

Udgangspunktet for Vordingborg Kommune er, at kommunen skal frifindes og ikke er erstatningspligtig, blandt andet fordi der såes tvivkl om hvem der havde det egentlige ansvar, idet børnene var anbragt af andre kommuner, der således havde tilsynspligten.

Sagen kommer kort tid efter at plejebørn fra en lignende sag fra Skælskør, har vundet sagerne, anlagt mod Slagelse Kommune.

Et tidligere plejebarn fra Mern-sagen sagsøger nu Vordingborg Kommune. Arkivfoto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar