Connie Pedersen, afdelingsleder på S1 på Oringe glæder sig over at afdelingen i Vordingborg går forrest i regionen, når det handler om at nedbringe tvang overfor patienterne. Foto: Mille Holst

Oringe sætter rekord for psykiatrien

Når et menneske bliver bæltefikseret, er det en voldsom oplevelse. På afsnit S1 på Oringe i Vordingborg har man i over et år nu helt kunnet undgå bæltefikseringer ved at fokusere på et roligt miljø, samarbejde på tværs af afdelinger og med patienter og pårørende og ved ganske enkelt at tale anderledes til hinanden.

Vordingborg På den psykiatriske afdeling S1 på Oringe i Vordingborg har man sat en bemærkelsesværdig rekord, som både medarbejdere og patienter er glade for: I 15 måneder har der ikke været brugt bæltefikseringer. 
Vi tog en snak med både patienter og leder af stedet, Connie Pedersen, for at forstå, hvorfor netop dén rekord er så vigtig.
- Der er ikke nogen, der bliver helbredt af at ligge i bælte, siger afdelingsleder Connie Pedersen.
- Bæltet er en styringsmetode, som medarbejderne kan finde tryghed i.
Nye arbejdsmetoder med fokus på at deeskalere konflikter blandt andet gennem samtaler, rolig optræden, forståelse og samarbejde, har imidlertid gjort behovet for bæltefikseringer mindre.
- Det er en anderledes tænkemåde. Vi viser et menneske den respekt, et menneske tilkommer, siger Connie Pedersen, der er stor tilhænger af at benytte de relationer, der opstår mellem en patient og en medarbejder. Beder en patient således om at komme til at tale med en medarbejder, som vedkommende havde en særlig god relation til ved en tidligere indlæggelse, så forsøger man at efterkomme ønsket.
- Det giver rigtig meget på bagsmækken at være lydhør, siger Connie Pedersen.
- Vi er naturligvis nødt til at kunne det (bæltefiksering, red.). Det er noget vi træner vores medarbejdere i at kunne, men det skal ikke være et show, pointerer Connie Pedersen, der videre fortæller at man tidligere kunne finde på at lægge nye elever og studerende i bælte.
- De skulle da lige prøve at ligge i bælte, men det er der ingen læring i og jo fuldstændig uden sammenligning, når man ved, at man kommer fri efter ganske kort tid. Det ved patienterne ikke. 

Ar i sjælen
Henrik, der i øjeblikket er indlagt på S1, er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad han synes om bæltefikseringer.
- Det er noget, der sætter sig ar i sjælen. Det er et overgreb, siger han og fortæller, at han  har prøvet at blive bæltefikseret fem-seks gange for nogle år siden, da han sad i fængsel.
- Lige i starten spræller man og råber og skriger, men så indser man, at man ikke kan gøre noget. Man er helt magtesløs.
Han viser med sin krop, hvordan hænder, fødder og hoved bliver holdt fast og at bare en lille klokke under højre hånd giver mulighed for at tilkalde personale.
Henrik lægger ikke skjul på, at han i sin tid blev bæltefikseret, fordi han reagerede voldeligt i en situation, men under sin nuværende indlæggelse på Oringe har han ikke været i nærheden af en sådan reaktion og det tilskriver han personalets måde at tale til ham på og i det hele taget måden man omgås hinanden på stedet.
Johnny, der ligeledes er indlagt på S1, synes også, at måden man taler på, er altafgørende for, hvordan man som patient klarer sig.
- Jeg har været på en anden afdeling to gange, men der spørger de mig, når jeg har været der en uge, 14 dage, ”Hvornår skal du hjem?”. Det går mig på, når de bliver ved at spørge. Det stresser mig. Det er en god afdeling, det er slet ikke det, men det er måden, man snakker på, siger han og Henrik bakker op:
- Man skal ikke ud for tidligt.

Alle skal samme vej
- Alle skal nedbringe bæltefikseringerne med 50 procent inden 2020, men det kræver en stabil ledelse og et stabilt personale, mener Connie Pedersen, der selv forsøger at udstikke meget klare retningslinier.
- Mit råstof er personalet. Det er en god, stabil gruppe. De bliver her længe og ved, hvad hinanden gør. De har samme kodeks og ved, hvad der er godt til hvad.
- At lægge i bælte, det er magtesløshed; når man ikke kan andet, siger Connie Pedersen, der på sin afdeling heller ikke bruger at sende patienter ned på deres værelse, men istedet sikrer at de kan komme til at tale med en, eller kan finde ro, dér hvor de selv har mest behov for det.
- Vi er ligeværdige voksne mennesker, siger hun og konstaterer, at afdelingens politik med at tage hensyn til patienternes forskelligheder bærer frugt.
For bare seks år siden blev bæltefikseringer brugt flere gange om måneden på Oringes S1, men lige siden er det faldet stød og har nu i godt et år slet ikke været i brug på afdelingen.

Connie Pedersen, afdelingsleder på S1 på Oringe glæder sig over at afdelingen i Vordingborg går forrest i regionen, når det handler om at nedbringe tvang overfor patienterne. Foto: Mille Holst

Afdelingsleder Connie Pedersen i en af kurvestolene i det modtagerrum, hvor nytilkomne patienter bliver modtaget på afdelingen. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar