Nyt traktørsted åbner i Bogø By

Der er kommet nyt liv i den gamle kro på Bogø hovedgade, som er ved at blive renoveret. I løbet af foråret kommer der gang i planerne for stedet, men allerede i november og december åbner en julecafé.
 
Tinapil Jørgensen og hendes familie har lejet bygningerne, som tidligere husede Bogø kro, og slår den første weekend i november dørene op for en stor julecafé med deltagelse af lokale kunsthåndværkere og virksomheder.Hver weekend indtil jul vil her være åbent i Traktørstedet Café Bogø, som stedet nu hedder, og her vil både være julemarked med juledekorationer, gran og gammeldags julepynt samt glaskunst, strik og æbleskiver samt andet godt for ganen. Fra sidst i november kan man desuden købe sit juletræ i Traktørstedet Café Bogøs julecafé.I caféen er der rig mulighed for at få en kop stempelkaffe eller te efter eget valg. Og vil man hellere sidde hjemme og nyde kaffen, så kan man købe både den og sandwichen eller kagen i caféen og tage med sig.- Alt, hvad du køber her kan du også tage med hjem. Alt hos os er faktisk til salg, fortæller Tinapil, der har indkøbt forskellige gamle kaffestel til caféen, for at skabe en lidt nostalgisk stemning i caféen. Men væggene bliver hvide. Retrostemningen skal skabes af billeder, møbler og alt det andet indhold i lokalerne.- Jeg skal være speciel, men ikke autrær, griner Tinapil Jørgensen og forklarer at husets priser også bliver holdt, så både skolelever, lokale og enhver turist, der måtte lægge vejen forbi, vil kunne blive fristet til at kigge indenfor.
 
Café, B&B samt festlokalerMed tiden vil Tinapil også arrangere juleballer på Café Bogø og allerede næste år håber hun at kunne have et juleaftensarrangement. I første omgang lukker traktørstedet dog ned igen lige efter jul, for at hele den gamle kro kan blive istandsat. Til foråret kan Tinapil så efter planen slå dørene op for en fuldstændig nyrenoveret bed & breakfast afdeling med ni selvstændige værelser på første sal og morgenmadsspisning i den tidligere krostue. - Det bliver aldrig fem-stjernet, men det er godt nok. Vi går efter overnatningsgæster, der er på vej et sted hen, til Camønoen eller Berlinrutem, Margueritruten, siger Tinapil Jørgensen, der også vil have en enkelt ferielejlighed til sommerens turister.I cafélokalerne åbner sommercafé blandt andet med issalg både inde og ude (der bliver simpelthen lavet isbod i vinduet til venstre for hoveddøren) og både inde og ude kan man sidde ved caféborde og nyde lidt at drikke og spise, mens Tinapils sommerblomster vil sprede deres duft.Ved siden af caféen ligger et festlokale med plads til 70 gæster, som får egen indgang fra parkeringspladsen, så café og fest kan finde sted uafhængigt af hinanden.Selvom Tinapil i dag arbejder som ergoterapeut blandt andet med ældre mennesker på Nordfalster, har hun stor erfaring med at drive et spisested. Hun har nemlig tidligere haft cafeteriet i Herlufmaglehallen samt en restaurant i Marielyst.
 
Store planer til foråretI første omgang genåbner Traktørstedet Café Bogø 1. marts og derefter hver weekend. I sommermånederne vil der være åbent hver dag og i november og december gentages julecaféerne afsluttet med et arrangement juleaften.Desuden håber Tinapil Jørgensen den første fredag i måneden at kunne tilbyde forskellige arrangementer i løbet af foråret og så vil hun virkelig gerne gøre noget for områdets ældre. Måske bare en onsdag i ny og næ med billig fællesspisning. Men i første omgang gælder det julecaféerne i november og december måned.
 
Fakta
• Julecaféen i Traktørstedet Café Bogø, Bogø Hovedgade 134, har åbent alle weekender frem til jul klokken 11-16. Første gang 4.-5.  november.
 

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar