Villavejen med de modnede grunde, udsigten fra den ene solgte hjørnegrund og så de færdige rækkehuse, som der måske kommer flere af, er tilsammen med til at skabe et nyt boligkvarter i Ørslev. Martin Pedersen og hans firma har solgt de første grunde Foto: Michael Thønnings

Nyt boligområde ved Ørslev tager fart

Tiden er moden til nye boligområder og Næs Å Bakken Ved Ørslev er igen kommet i fokus. Byggemodningen er ved at være klar, de første parcelhusgrunde er solgt og der er tanker om lave båd ekstra leje-rækkehuse og et andelsboligprojekt.

Ørslev Det var lidt en ”føler”, da man i 2015 begyndte at gå i jorden med seks rækkehuse på marken bag Fiskebækgårdsvej i Ørslev.
- Det er svært at vurdere hvor lang tid der går før boligmarkedet vokser ud fra byerne, men vi kan se at der begyder at ske noget nu her, siger Martin Pedersen fra entreprenøren Brdr. Pedersen Byg, der står for projektet Næs Å Bakken, der står foran en større udvikling, begyndende byggeri af parcelhuse og flere projekter, som for alvor sættes i gang nu her. 
For da de seks rækkehuse på mellem to og fire værelser stod klar i 2016, var det mest som udlejning fremfor salg, det kunne blive til. Det var så til gengæld populært.
- På det tidspunkt havde vi mange der var interesserede i at købe, men de havde selv huse de skulle have solgt og der var der flere, der ikke kunne få de priser, som de havde håbet. Men det ser ud til at have ændret sig nu, siger Martin Pedersen.
- Som det ser ud nu er priserne på ”brugte” huse her i området på et niveau, så det kan betale sig at bygge et nyt i stedet. Derfor tror vi også på projektet her, siger han.
Det betyder at firmaet selv går og overvejer at bygge seks ekstra rækkehuse, der matcher de første, som de også vil udleje, mens hele området er ved at blive byggemodnet færdigt.
Over sommeren er der nemlig blevet kloakeret, så i yderkanten af området ud mod markerne med den flotte udsigt, ligger der nu 12 parcelhusgrunde på hver omkring 1000 kvadratmeter klar.
- Vi begyndte så småt at sætte til salg her i ferien og der er allerede solgt to grunde, fortæller Martin Pedersen. I øvrigt er de solgte en i hver ende, hvor den ene har entreret med Eurodan huse om at bygge og den anden  - der er håndværker - laver et delvist selvbygget hus.
- Man kan købe en byggemodnet grund og så står det frit for. Vi har et tilbud fra Eurodan, men man kan også selv finde et hus eller vi kan hjælpe med at bygge et, siger han og påpeger at grundprisen og de mange firmaer der bygger nøglefærdige huse, betyder at man kan få en ny familiebolig til en pris på omkring de to millioner, og det er ikke langt for den pris et ældre hus koster.
- Det er meget børnefamilier, dem der kommer, men jeg tror det kan blive et godt og lidt blandet kvarter, siger han. Således er firmaet selv begyndt at få øjnene op for andelstanken, der under finanskrisen var noget udskældt.
- Der var mange der lavede alternative og uheldige finansieringsformer, men tanken om at man er en del af noget og det fællesskab der er i andelsforeninger, det er der mange, der er rigtig glade for siger han. 
Det er tanken at man vile lave andelsboliger i den midterste del af området, mens parcel husene ligger i yderdelen ud mod marken og udsigten, mens rækkehusene, som de lejer ud, ligger i begyndelsen af den hesteskoformede vej.
Hvad det præcis bliver, ligger dog ikke fast, men byggemodningen er så godt på vej, at der allerede kan bygges på de første parcelhuse i den kommende måned.

 

 

 

Brdr. Pedersen har fokus på egne projekter og boliger

Firmaet der bygger i Ørslev er søsterfirma til det der gik ned på et projekt i Køge og derfor måtte opgive borgercenterbyggeriet i Vordingborg. Ejeren påpeger at man ikke var store nok og at tingene gik for hurtigt. Nu er fokus på egne projekter og især boligbyggeri.

Ørslev/Nordfalster Logo og direktør er næsten det samme, men Brdr. Pedersen Byg Aps, der har projektet i Ørslev er søsterfirma til Brdr. Pedersen A/S, der gik konkurs sidste år og derfor ikke kunne færdiggøre råhusentreprisen på borgercenteret i Vordingborg.
- Firmaet her har hele tiden været der og har stået for husbyggerier og gør det er fortsat, siger Martin Pedersen, der påpeger at det firma der gik konkurs var det der tog sig at stor eksterne entrepriser som skoler, haller og lignende, men som blev mødt med store krav på det semioffentlige ”Køge Kyst” projekt. 
- Vi gjorde virkelig hvad vi kunne, men det er en særlig konstruktion deroppe. Vi kæmpede til det sidste, men vi havde simpelthen ikke  økonomisk polstring nok til de krav vi blev mødt med - ting der pludselig blev ti millioner dyre end planlagt, siger han og påpeger at det var en tid hvor det gik hurtigt. For hurtigt.
- Der var mange projekter og det er gået godt i 15 år. Men det var også fra det ene projekt til det næste. Man kunne lige ”ringe med klokken” og så var det videre om at skulle byde på den næste licitation. Byggeledere og folk blev sendt direkte fra et projekt til det næste og med 70 timers arbejdsuger, siger han og påpeger at med et fokus der primært er på boliger og mere nære projekter, er der bedre tid til at klare det hele i Brdr. Pedersen Byg, som hele tiden har kørt.
- Det er en branche der er hårdt presset og der er meget at se til. Det er svært at få folk. Man kan godt finde seks gode tømrere, men det er noget andet at finde 30, siger han og påpeger at netop med et fokus på egne projekter med boliger, fremfor at være en del af større delprojekter, betyder det, at der er mere fokus og at både han og medarbejderne er gladere.
- Det er mere nært og man tager sig tid til byggerierne, siger han. Firmaet bygger blandt andet på Stevns, ved Rønnebæk og skal også opføre 40 lejligheder i Næstved, ud over Næs Å Bakken, der er et projekt man er særligt glad for og ser et stort potentiale i.

Villavejen med de modnede grunde, udsigten fra den ene solgte hjørnegrund og så de færdige rækkehuse, som der måske kommer flere af, er tilsammen med til at skabe et nyt boligkvarter i Ørslev. Martin Pedersen og hans firma har solgt de første grunde Foto: Michael Thønnings

Foto: Michael Thønnings

Foto: Michael Thønnings

Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar