Borgmesteren klippede snoren sammen med Birgitte Egeberg Carlsen.
Fotos: Brian Romberg

Nyt apotek indviet med snoreklip

Vordingborg Apoteks nye rammer på Voldgade 20 blev her mandag morgen indviet med borgmester-klip. 

 

Vordingborg Køen var lang, da Vordingborg Apotek mandag morgen klokken 8.00 var klar til at åbne dørene til de spritnye lokaler  

Foran indgangen var der linet op med rød løber og rød snor, som borgmester Mikael Smed (S) klippede med den gyldne saks. 

- Selvom apoteket forsvinder fra selve Algade og vi i disse dage snakker om, hordan vi udivkler vores købstadsgade, tror jeg faktisk, at denne beliggenhed vil få stor betydning for kundestrømmen og livet i midtbyen, sagde borgmesteren i en kort tale, inden  saksen kom frem.

Og så væltede det ellers ind med mennesker, hvor apoteks-personalet stod klar og straks blev spurgt til råds om det ene og det andet produkt og præparat. 

- Det er en forløsning efter et helt års forberedelse med alt fra tegninger til byggemøder. Vi har kløet hårdt på den seneste måned helt indtil nu, siger apoteker Birgitte Egeberg Carlsen, der kunne fortælle, at de søndag aften opdagede bøvl med robotten.

- Men det fik vi klaret her en halv time inden åbning, ler apotekeren.

- Vi har fået det præcis, som vi ville have det. Ofte er apoteker kolde og sterile, men vi har lagt vægt på, at det skulle være anderledes og et rart sted at komme med langt bedre mulighed for diskretion, hvis man har spørgsmål, man ikke har behov for, at andre skal høre, siger Birgitte Egeberg Carlsen, som skiftevis tog imod gaver og vejledte kunder.  

 

Borgmesteren klippede snoren sammen med Birgitte Egeberg Carlsen.
Fotos: Brian Romberg

Der var proppet i det nyåbnede apotek mandag morgen. Fotos: Brian Romberg

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar