P.J. Swingband leverede 2 solide timers underholdning da de spillede nytåret ind ved lørdagens nytårskoncert på Vordingborg Kaserne. Foto: Mads Sørensen

Nytåret swingede ind

Det er blevet en fast tradition at P.J. Swingband spiller det nye år ind med nytårs-swing i Vordingborg - I år var ingen undtagelse. 

Vordingborg Med hits som ”Can’t help falling in love”, ”Vi maler byen rød” og ”The most wonderful time of the year” skuffede det lokale swingband næppe nogen af de knap 250 tilhørere der var mødt op til årets nytårskoncert, der i år fandt sted i kantinen på Vordingborg Kaserne. 
Orkesterets faste dirigent, Jan Jørgensen, slog for og sang-solisterne Pernille Wolder og Mike Marcussen stod klar foran bandet, der blev grundlagt i 1986 i anledning af Prins Jørgens Gardes 40 års jubilæum. 
Oprindeligt bestod bandet udelukkende af ”gamle gardere”, men godt 31 år senere har bandets besætning taget fast form som traditionelt big band, og kun fem gardere er at finde i rækkerne. 
Udover de mange fester og arrangementer som P.J. Swingband hvert år spiller til, afholder orkesteret selv 4-5 årlige koncerter og nytårskoncerten blev i år afholdt for 15. gang. 

Se flere billeder fra koncerten i galleriet.

P.J. Swingband leverede 2 solide timers underholdning da de spillede nytåret ind ved lørdagens nytårskoncert på Vordingborg Kaserne. Foto: Mads Sørensen

Det var solisterne Pernille Wolder og Mike Marcussen der stod foran orkesteret og lagde stemme til diverse klassikere ved årets nytårskoncert. Foto: Mads Sørensen

Jesper og Karin Petersen havde taget turen fra Sortsø på Nordfalster, for at de for anden gang skulle opleve den traditionsrige nytårskoncert med fætteren Ole ved tangenterne i swingbandet. Foto: Mads Sørensen

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar