På hjørnet af Algade og Karolinegangen er et butikslokale i fuld gang med at blive istandsat. Frontens vinduer kan åbnes og skydes til side. Foto: Mille Holst

Nyistandsat butikslokale kan åbnes helt op mod gaden

En markant hjørneejendom begynder at tage form, men det er endnu ikke besluttet, hvad der skal være i butikslokalet, hvis frontparti , der kan åbnes helt, er inspireret af sydeuropæisk byliv.

Vordingborg Et gennemgribende istandsættelsesarbejde har i den senere tid været igang i butikslejemålet i stueetagen i Algade 69 i Vordingborg.
- Med inspiration i De Røde Løbere har vi villet lave en butik, der kunne komme ud i gaden istedet for at være inde i butikken, fortæller Peter Hermanns, der er direktør i ejendomshuset.dk, der ejer huset. Dermed håber han, at butikken, hvad enten det ender med at være en café, retaurant eller butik med varer kan skabe en mere sydlandsk stemning i gaden.
Bygningen, der ligger på hjørnet af Algade og Karolinegangen, der fører ned til det nye borgercenter, er blevet forsynet med termovinduer og mod Algade kan vinduerne skydes til side, så der bliver helt åbent ud til gaden. 
- Vi har søgt kommunen om midler til at få hævet fortovet i hele facaden, fortæller Peter Hermann, der således gerne vil have direkte adgang til lokalet fra hele facadens længde, når vinduerne bliver åbnet.
Desuden kommer der et nyt indgangsparti i højre side af butikken hen mod naboen, tøjbutikken Today. Foran butikken er der god fortovsplads og heller adskiller den tydeligt fra vejen, hvor bilkørsel er tilladt til og fra Kirketorvet via Torvestræde.
Det ligger pt ikke fast, hvad der skal være i lokalet, når det 1. oktober står klar til indflytning, men interesserede lejere kan henvende sig til kbh@ejendomshuset.dk eller på telefon 20 76 79 13.
Ejendomshuset.dk ejer desuden ejendommene i Algade 59 (hvor Marianne Lynge ndtil 1. oktober har sin glaskunst), 65 og 67 (hvor der er brilleforretninger) samt den gamle Matasbygning i Badstuegade 6. 

På hjørnet af Algade og Karolinegangen er et butikslokale i fuld gang med at blive istandsat. Frontens vinduer kan åbnes og skydes til side. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar