Annika Benthien er klar til at tage imod i sin ny klinik for psykoterapi. Foto: Michael Thønnings

Ny psykoterapeut er faldet for Vordingborg

Annika Benthien åbner privat psykoterapeut-praksis i Vordingborg, som hun i den grad er blevet glad for.

Vordingborg Det skal være muligt for alle, at have nogen at snakke med og få professionel terapeutisk vejledning.
Det er tanken bag en ny klinik for psykoterapi, som Annika Benthien åbner på Goldschmidtsvej 19, 2.tv. i Vordingborg, den 1. februar.
- Jeg vil gerne være bedst og billigst - forstået på den måde, at alle skal have råd til at komme her, siger Annika Benthien, der således aftaler prisen individuelt og giver særlige priser til de der er på overførsler af forskellige art.
- Men det er meget forskellige folk jeg har inde, siger hun og påpeger at hun både behandler stress, folk med misbrug, spiseforstyrrelser og depression.
- Det kan også være parterapi, familieterapi - eller børn, hvis forældre skal skilles, siger hun og glæder sig til at komme rigtigt i gang her.
Således er hun blevet meget glad for byen, hvor hun flyttede til i april, efter 14 år på Nørrebro.
- Jeg havde været hernede og det er helt fantastisk. Ud over, at det koster det halve, så er det så tæt til vandet og naturen - inde midt i byen. Jeg er virkelig glad for området, fortæller psykoterapeuten, der har haft har arbejde som så inde i København, men nu åbner her i byen.
Hun holder desuden foredrag med udgangspunkt i sig selv og sine egne oplevelser.
Der kan bookes tid på telefon 20 58 08 96.

Annika Benthien er klar til at tage imod i sin ny klinik for psykoterapi. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar