Det italienske firma Condotte kommer alligevel ikke til at være med til at bygge den nye Storstrømsbro. Første del kommer til at stå klar i 2022, hvis de to resterende italienske byggefirmaer kan overholde tidsplanen. Illustration: Vejdirektoratet

Nu er der kun to der bygger bro

De tre italienske firmaer der skulle bygge Storstrømsbroen er nu reduceret til to. Til gengæld skulle de nu kunne komme i gang som planlagt og være klar med første del allerede i 2022.

 

Masnedsund Så lykkedes det at finde en ordning, så to italienske entreprenører Itinera og Grandi Lavori Fincosit, i løbet af dette år, kan gå i gang med at bygge den ny Storstrømsbro.

Egentlig havde Vejdirektoratet peget på at broen skulle bygges af et konsortie, hvor også firmaet Condotte, var med, men det lykkedes ikke for sidstnævnte firma at rekonstruere sig selv i forbindelse med økonomiske vanskeligheder på grund af byggesager i hjemlandet og Norge.

Det førte til undersøgelser at firmaerne, der angiveligt også skulle være involveret i bestikkelsessager og politikerne i Folketinget, udskød at underskrive kontrakten, til man havde undersøgt firmaerne nærmere.

Herefter gav man firmaet Condotte en kort frist til at få styr på sagerne, men det lykkedes ikke og i stedet skal de to andre firmaer løfte opgaven, som de ellers skulle have været tre om. Men det skulle kunne lade sig gøre - i hvert fald er transportpolitikerne overbevist.

- Det vindende konsortium stiller en samlet garanti på 480 millioner kroner, svarende til 23 procent af entreprisesummen. Forligskredsen har på den baggrund givet sin opbakning til, at Vejdirektoratet kan underskrive kontrakten med det italienske konsortium, hedder det i en kortfattet pressemeddelelse fra ministeriet, hvor det fremgår at det altså kun er de to firmaer, der skal bygge broen. 

- Det er positivt, at Itinera og Grandi Lavori Fincosit stiller med en stor økonomisk garanti, og at de kan løse opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro. Nu kan vi komme videre i processen, så byggeriet af broen ikke bliver forsinket, siger ministeren, Ole Birk Olesen (LA) i samme pressemeddelelse.

Her fremgår det også at der vil skal laves nye klausuler i kontrakten, som skal sikre at alt går som det skal.

Den nye aftale og underskrivelsen af kontrakten, betyder også at italienerne kan begynde at rigge til på Masnedø, hvor de har planer om at etablere sig, hvor gartneriet lå førhen.

Hvis alt går som det skal hedder tidsrammen nu, at selve broen - den del med vejen - kan stå klar i 2022, mens resten og den del med den nye jerbanen skulle være klar allerede i 2023.

 

Det italienske firma Condotte kommer alligevel ikke til at være med til at bygge den nye Storstrømsbro. Første del kommer til at stå klar i 2022, hvis de to resterende italienske byggefirmaer kan overholde tidsplanen. Illustration: Vejdirektoratet

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar