Carsten Gliese har været spærret inde i sin lejlighed i næsten to måneder på grund af sit svære handicap og stærke smerter. Ifølge kommunens ergoterapeuter er han frisk nok til at kunne bevæge sig rundt og tage flextrafik, så de vil ikke bevilge ham en el-kørestol, som han har brug for.
Foto: Brian Romberg

Man skal være rask for at være syg

Efter at Carsten Gliese fra Vordingborg faldt ned fra et tag for 11 år siden, har hver dag været en kamp med svære handicaps og smerter. Efter råd fra flere læger har han ansøgt om at få en elkørestol med joystick, men kommunen har givet afslag. Problemet er, at Vordingborg Kommune for snart to måneder siden kasserede hans defekte elkørestol, og han har været fanget i sit hjem lige siden - uden udsigt til et nyt transport-hjælpemiddel.

Vordingborg Tykke mapper fyldt til bristepunktet med lægepapirer, vurderinger, udtalelser, ting og sager fra Ankestyrelsen, advokat-skriverier og atter flere udskrifter.
- Jeg kan selv blive forvirret, for der er så mange ting i det her, siger 53-årige Carsten Gliese, som avisen har sat stævne i hans lejlighed.
Han ved dårligt, hvor han skal starte. Så han går tilbage til begyndelsen. Den skæbnesvangre dag for 11 år siden. 
På jobbet som bygningsmaler faldt han i alt 14 meter ned fra en tagryg og landede direkte på hovedet på beton. 
Afsted med fuld udrykning. 
- Men der var fejlbehandling fra dag ét, siger Carsten Gliese .
Han fik aldrig den rigtige genoptræning, og flere skader blev aldrig opdaget. 
I dag er han svært handicappet og kan kun gå få, usikre skridt, før han bliver træt og smerterne bliver for stærke. 
Især venstre side er hårdt ramt, og handicap-hverdagens udfordringer har udviklet sig til også at blive en kamp med Vordingborg Kommune. En sag om, hvorvidt han er berettiget til en el-kørestol.

Kørestols-kamp
Sagens kerne er, at Carsten Gliese lige nu er uden noget el-køretøj, så han kan komme rundt, efter at Vordingborg Kommune i januar måned kasserede hans defekte tre-hjulede el-crosser.
Han har skullet søge om et nyt transport-hjælpemiddel - og her knækker filmen. 
Allerede for to år siden søgte Carsten Gliese om at få en el-kørestol med joystick.
- Den kan jeg nemlig også bruge indendørs. Det kan du ikke med en ’crosser’,  forklarer Carsten Gliese.
Men Vordingborg Kommune gav afslag - og fik medhold af Ankestyrelsen. 
Afgørelsen lød, at ”Carsten Gliese må bevæge sig i det omfang han evner at gøre” og at en el-kørestol ikke ville hjælpe ham i hverdagen. 
Så der måtte advokat på.

Fanget i lejligheden
- At søge om en ’crosser’ ville være at skyde mig selv i foden, når jeg jo har en sag kørende, hvor jeg ønsker en el-kørestol med joystick, forklarer Carsten Gliese. 
Han er frustreret over kommunikationen med ergoterapeuterne, som han oplever ikke har forståelse for hans handicaps alvor. 
- Jeg sagde til ergoterapeuten, der var her, at det undrer mig, hvorfor man ikke kan bevilge mig en el-kørestol, når jeg tydeligvis er fanget i mit eget hjem og har svært ved at bevæge mig rundt. Også indendøre. Det er et kæmpe problem med smerterne, fortæller han.
- Jeg fik at vide, at jeg kan bruge kommunens kørsel og flextrafik og den høje gang-stol, jeg har, fortæller han. 
Carstens Glieses advokat, der ønsker at være anonym, nævner flere sygehus-udtalelser og journaler, der peger i retning af,  at en el-kørestol er det eneste rigtige. 
Men ergoterapeuterne vurderer, at Carsten er frisk nok til at klare sig uden.

Gælder kun nogle regler?
- Kan du ikke bare købe en model med joystick selv? 
- Jo, men så er vi ude i egenbetaling. Nej, det her er en principsag. Der findes andre i lignende situationer, siger Carsten Gliese.
- Det har ikke noget at gøre med, at ”jeg vil have”. Jeg behøver ikke en spritny el-kørestol. Jeg vil bare gerne kunne komme ud igen. Ellers må det blive plejehjem.  
- Jeg ved godt, kommunen skal overholde nogle regler. Men i Serviceloven er der også en regel om, at bevilling af personlige hjælpemidler skal give ansøgeren en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og gøre dig uafhængig af andres bistand i dagligdagen, læser Carsten Gliese højt. 
- Jeg er lige nu afhængig af, at min bror henter mad og medicin til mig. Altså, så må man omskrive lovene eller fjerne dem, påpeger Carsten Gliese. 

Hypokondri og natur
Carsten Gliese er ved at være træt efter to timers snak. 
- Det er svært ikke at fremstå som en hypokonder, siger han.
Hans stemme bliver tør, og han skal koncentrere sig for ikke at tabe tråden. 
- Jeg har førhen stammet meget, og det hjælper ikke, at jeg er ord- og talblind. Når jeg formulerer mig, kan man tro, jeg er gak-gak, siger han. 
Han lukker én af de kæmpe mapper fyldt med vigtige papirer. 
- Jeg har tidligere roet og har altid elsket at være ude i naturen. Naturen er min bedste medicin.
- Men lige nu kan jeg ikke komme væk fra mit hjem, og det piner mig, sukker Carsten Gliese.  
- Min smertetærskel er høj, og man lærer at finde noget positivt at fokusere på. Ellers tager smerterne al din energi.
- Du er ikke klar over det, før du selv sidder i situationen, men man skal nærmest være rask for at være syg. Du skal have overskud til at bevare overblikket og kæmpe for at få den hjælp, du behøver, konstaterer han.

 

 

Tilbyder medmenneskeligt møde

Sundhedsudvalgsformand Mette Høgh Christiansen (S) kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men foreslår bedre kommunikation om svære sager som Carsten Glieses. Hun tilbyder Carsten Gliese at mødes, så han kan fortælle sin historie.  

 

Kommunen - Jeg må jo ikke forholde mig til den konkrete sag, og jeg er heller ikke nok inde i den. Men jeg er orienteret om, at det er en temmelig stor og kompleks sag, starter sundhedsudvalgsformand Mette Høgh Christiansen (S) med at understrege. 
Derfor kan hun heller ikke tage stilling til, at Carsten Gliese ikke kan komme ud af sin lejlighed. 
- Men der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes, det er synd for ham, og jeg kan sagtens forstå, at det er en svær situation. Samtidig ved jeg også, at der er kvalitetsstandarder, som kommunen skal vurdere ud fra, siger udvalgsformanden.  
Hun forklarer, at eksempelvis de kommunale ergoterapeuters vurderinger af borgernes behov er mere omfattende, end man måske skulle tro. 

Kommunikation er svær
- Men det er vel et problem i sig selv, at alt er pakket ind i regler. Dybest set handler det vel om, hvor mennesket bliver af?  
- Jeg ved ikke, om det er tilfældet her, men jeg ved, at det svære - og helt store problem tit - er, at der er uoverénsstemmelse mellem, hvad en borger mener, der er behov for, og hvad kommunen vurderer, siger Mette Høgh Christiansen. 
- Kommunikationen mellem mennesker er så svær. Borgeren kan på den ene side opleve, at ergoterapeuterne ikke lytter, men ”mener” og ”tror” noget, mens ergoterapeuterne har en faglighed og forsøger at formidle, hvad de har af kvalitetsstandarder, som de skal overholde. 
- De her sager ender ofte med ”kommunen er dum og bureaukratisk”, mens andre måske siger ”endnu en hypokonder”. Hvordan tænker du, man kan man komme den pegen fingre til livs og få noget konstruktivt ud af det? 
- Jeg synes, at offentligheden skal have et indblik i, hvad man fra kommunens side skal forholde sig til i sådan nogle sager her, siger udvalgsformanden og påpeger selv, at en kritisk sag som denne typisk kan falde til borgerens fordel, mens kommunens ansatte fremstår som inkompetente. 
- Men kan man omvendt forvente, at syge mennesker kan overskue alle de her regler? 
- Det vil være fornuftigt at tage en særskilt snak (med avisen, red.) om, hvad man dog kan gøre ved, at der sker et skred i kommunikationen, og hvad de forskellige parter vurderer, der er behov for af hjælp, siger Mette Høgh Christiansen.
- Her tror jeg, det vil hjælpe, hvis man som politiker sommetider tager et møde med folk, der får lov at forklare deres frustration. Og så kan man som politiker undersøge, om der er noget, der kan gøres anderledes - men uden at sagsbehandle, siger hun
- Det kan være, at nogen skal have et ekstra møde med vedkommende, så han bliver mødt i sin frustration. Det vil jeg gerne, hvis der er behov for dét, foreslår udvalgsformanden.
- Jeg kan naturligvis ikke sagsbehandle eller lave om på afgørelser - men jeg vil i hvert fald gerne tilbyde som politiker og medmenneske at lytte til, hvad det er for et problem, det drejer sig om, siger hun.  
 

 

Carsten Gliese har været spærret inde i sin lejlighed i næsten to måneder på grund af sit svære handicap og stærke smerter. Ifølge kommunens ergoterapeuter er han frisk nok til at kunne bevæge sig rundt og tage flextrafik, så de vil ikke bevilge ham en el-kørestol, som han har brug for.
Foto: Brian Romberg

Det kræver sit at være syg. Carsten Gliese er træt af at skulle bruge tid, kræfter og penge på at køre sager - bare for at få bevilget et redskab, så han kan få en så normal hverdag som muligt. Foto: Brian Romberg

Ergoterapeuterne vurderer, at Carsten Gliese indtil videre kan klare sig med denne høje rollator. Den volder ham dog store smerter. En el-kørestol vil være den optimale løsning, påpeger Carsten Gliese, som ikke føler sig taget seriøst. Foto: Brian Romberg

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar