Luciaoptoget har taget opstilling foran alteret. Foto: Mette Neerup

Luciapiger og spejderdrenge

Stemningsfuld første søndag i advent i Kalvehave kirke, bød også på indvielse.

Kalvehave Kalvehave kirke lå badet i det smukke solskin. Kirkeklokkerne ringede ind for sidste gang og børnene, der skulle deltage i luciaoptoget fik de sidste dessiner i våbenhuset. 
Det var første søndag i advent og fem søde luciapiger og to kække spejderdrenge indledte gudstjenesten i Kalvehave kirke i søndags. Koncentrationen var intens. Der skulle både huskes tekst, bæres lys  og de skulle holde det rette tempo. Det lille optog sang luciasangen mens de promenerede op gennem kirken. De gjorde holdt foran alteret, hvor de rigtigt gav stemmerne fri så kirkerummet  blev fyldt op af de barnlige stemmers klang.
Foruden indledning af julemåneden, var der også indvielse af den nye handicaprampe op til kirkens indgang. Kirken søgte om økonomisk hjælp til at få lavet denne rampe for to år siden og nu, denne første søndag i advent stod den klar til at blive brugt. Der var da også kørestolsbrugere til stede i kirken, så rampen har allerede bevist sin berettigelse.

Luciaoptoget har taget opstilling foran alteret. Foto: Mette Neerup

Den nye handicaprampe, der fører op til kirkens hoveddør, blev indviet i søndags. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar