Jacob Høpner er folkeskolelærer og vil egentlig gerne arbejde i Vordingborg kommunes skoler, for det er her, han bor. Men forholdene er simpelthen for ringe, mener han og efterlyser en seriøs debat om, hvad det er for en folkeskole, man vil have. Foto: Mille Holst

Lærere fravælger Vordingborg

Jacob Høpner er folkeskolelærer, men vil umiddelbart ikke arbejde i Vordingborg Kommunes skoler. Forholdene er simpelthen for ringe, mener han og pendler derfor hver dag til Sorø istedet. Vi har taget en snak med ham om, hvad det er, der er galt, og hvad der kan gøres anderledes.

Over Vindinge Jacob Høpner er uddannet skolelærer og er i 2018 blevet optaget på meningsdanneruddannelsen under Cevea. Han er bosat i Over Vindinge i Vordingborg Kommune, men han kunne ikke drømme om, at arbejde som lærer i sin hjemkommune sådan som forholdene er lige nu. Men drømme gør han, for det ville jo være dejligt ikke at skulle pendle helt til Sorø, når nu det er her, han bor, men der er en række forhold for lærerne i Vordingborg Kommune, som gør, at han foreløbig holder sig langt væk.
Han efterlyser derfor en dialog om, hvad politikerne vil med kommunens skoler.
- Jeg kunne godt tænke mig, at folkeskolen blev det nye prestigeprojekt: Vordingborgs folkeskole skal være regionens bedste, foreslår Jacob Høpner og fortsætter:
- Tænk, hvad det kunne give, hvis det rygtes, at man i Vordingborg Kommune gør noget ekstra.
En god skole og gode arbejdsforhold for lærerne kommer dog ikke af sig selv.
- Vi skal diskutere, hvad er det for en skole, vi gerne vil have, og så skal vi prioritere det, mener Jacob Høpner, der  synes, ”det er fint”, at kommunen har nedsat et paragraf 17.4-udvalg, der skal se på de nuværende udfordringer i kommunens folkeskoler, men det er slet, slet ikke nok, blandt andet fordi udvalget ikke er bemyndiget til at tage beslutninger.
- Vordingborg gymnasium præmieres med at de har en af landets højeste løfteevner. Det tror da pokker, for det de modtager fra grundskolen er jo virkelig ringe, mener Jacob Høpner.
- Hvis man i kommunen ønsker at løfte folk ud af de socioøkonomiske problemer, så starter det i folkeskolen.

Holbæk går foran
I Holbæk Kommune har borgmesteren og formanden for den lokale lærerkreds netop underskrevet en ny lokal arbejdstidsaftale, der sikrer lærerne 30 minutters forberedelsestid per undervisningslektion. 
- Sådan får man boostet sin folkeskole, mener Jacob Høfner, der er sikker på at mange lærere nu gerne vil til Holbæk kommune og arbejde, simpelthen fordi arbejdsforholdene der er blevet bedre og der er tegn på et godt samarbejde mellem lærerkredsen og politikerne.

Nære relationer forvinder
Ifølge Jacob Høpner fravælger lærere i stigende grad stillinger i Vordingborg Kommune og giver blandt andet ledelsesstrukturen og prikkerunder, hvor lærere pludselig får at vide af ledelsen, at de fremover skal arbejde på en anden matrikel eller en helt anden skole i kommunen, skylden.
- Prikkerunder - det går ikke. Relationstanken forsvinder helt, mener Jacob Høpner, der finder det uhyre vigtigt, at eleverne har konstante, vedvarende lærere, så der er voksne de kan stole på og knytte sig til på skolen. Derfor er han heller ikke tilhænger af, at en skole har flere matrikler, og at lærerne skal være fleksible med hensyn til at arbejde på alle matrikler.
- Det er ikke et godt rekrutteringsgrundlag, mener han.

Lærere uden uddannelse
Et af de allerstørste problemer med folkeskolen i Vordingborg Kommune er dog ifølge Jacob Høpner, at der er for få lærere ansat. Problemet er kendt over hele landet, men er ifølge Jacob Høpner særlig slemt i vores område.
- Det er helt galt med Vordingborg Kommune nu. Hver sjette lektion er ikke dækket af en lærer, pointerer han og refererer til tal fra en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjort 5. marts i år. Blandt de læreransatte i landets folkeskoler, der ikke er uddannet lærer, fremgår det af rapporten at en lille del er pædagoger og akademikere, men langt størsteparten har ikke andet end en studentereksamen eller kun folkeskolens afgangsprøve.
Voldsomt mange vikarer
Når Jacob Høpner argumenterer for, at der er for få uddannede lærere i folkeskolerne, bruger han eksempler på de mange vikartimer, der kun i nogle tilfælde bliver dækket af uddannede lærere, men ofte af helt unge uden uddannelse.
Problemet med de mange vikarer er ifølge Jacob Høpner, at eleverne bagefter ikke er klar til at modtage undervisning. De larmer, de kommer op at skændes, og det kan nemt tage det meste af en time at få dem til at falde til ro og blive klar til at modtage undervisning igen.
- Det er ikke sundt at bruge så mange vikarer. Det er ikke sundt for børnene, forældrene eller lærerkollegiet.
- Folkeskolen har meget at byde på. Det hele skal ikke være friskoler, Steinerskoler og privatskoler. Men når man sylter folkeskoler, ikke tager dem alvorligt og sørger for, at lærerne har ordentlige forhold at arbejde under, så taber man nogle generationer på gulvet. Har kommunen råd til det? Nej, det har den ikke, mener Jacob Høpner, der kender eksempler på ikkeuddannede vikarer, der har ført elever til eksamen.
- Som vikar og lærerstuderende har man stadig ikke faglighed nok til at tage nogen til eksamen, siger han.

Supplere fremfor erstatte
Jacob Høpner understreger, at der intet er galt i, at lærerstuderende vikarierer i skolerne, tværtimod, og også pædagoger kan med fordel benyttes i skolerne, da de ifølge Høpner har endnu bedre relationskompetencer end lærerne. Men de skal ikke fungere som lærere. 
- Istedet for at erstatte hinanden burde man se på, hvordan man kan støtte hinanden, siger han. Men at bruge helt unge som vikarer, det ser han ingen fordele ved; det er en ren spareøvelse:
- Kan du få en vikar under 18 år, så er der gode penge at spare, slutter han.

 

Læs også "Ruller strikse reformtiltag tilbage", hvor skolechef Søren Kokholm fortæller om, hvad Vordingborg Kommune gør for at tiltrække lærere og fastholde dem, der allerede er.

 

Jacob Høpner er folkeskolelærer og vil egentlig gerne arbejde i Vordingborg kommunes skoler, for det er her, han bor. Men forholdene er simpelthen for ringe, mener han og efterlyser en seriøs debat om, hvad det er for en folkeskole, man vil have. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar