Kontrabassen blev skiftet ud med lærreder

Billedkunstneren Gunnar Saietz, som den 25. april fylder 80 år er stadig i fuldt vigør som maler og kan se tilbage på et langt kunstnerliv. I anledning af fødselsdagen arrangerer Præstø Kunstforening en særudstilling, og desuden afholdes den 18. maj i Bio Bernhards baghus en aften, hvor Gunnar Saietz fortæller om sit liv og levned bakket op af originale filmoptagelser. 

 

Gunnar Saietz kunne sagtens være blevet professionel jazzmusiker.  I sine unge dage var han aktiv i forskellige kor og spillede kontrabas i flere jazzorkestre. Da Sydsjællands Tidendes udsendte medarbejder  besøgte Gunnar Saietz i hans idyllisk beliggende hjem i Broskov tæt på Oldtidsvejen ved Præstø, stod kontrabassen og et elorgel i det store atelier side om side med staffelier og naturligvis en stor samling af kunstnerens malerier. Gunnar Saietz kunne slet ikke lade instrumentet være og satte sig uopfordret ved orglet og spillede ubesværet - trods begyndende Parkinson - en svingende jazzmelodi.

 

De nære ting fylder

Snakken med Gunnar Saietz, som var planlagt til at skulle handle om et langt kunstnerliv og kunstnerens surrealistiske billedunivers,  kom hurtigt til at handle om de nære ting lige udenfor vinduet af den landlige idyl, hvor Gunnar Saietz bosatte sig tilbage i 1970 sammen med sin mangeårige livsledsagerske den franske multikunstner Anne Marie Brauge. Sammen kørte de et menneskeligt og kunstnerisk parløb til hendes død i 2003. Slidt op af livet. 

Gunnar Saietz er stadig aktiv ved staffeliet med pensler og maling, men mest i vinterhalvåret, fordi der om sommeren er så mange ting at glæde sig over i naturen, så det bliver svært også at nå at male. Gunnar Saietz bor tæt på Hulebækken, der forbinder fjorden med Even Sø, og han holder hvert år øje med aborrerne, som svømmer op i bækken for at gyde. Gunnar Saietz beklager, at bestanden har været i voldsom tilbagegang, og han mener, at det blandt andet skyldes manglende oprensning af vandløbet. Et par grågæs flyver skræppende rundt, og i den nærliggende rørskov yngler et rørhøgepar.

 - Rørhøgen har ynglet her mindst en halv snes år, og jeg bliver bekymret, hvis jeg ikke set rørhøgen dagligt. Der er så mange ting at glæde sig over. Til gengæld er jeg bekymret over samfundsudviklingen og menneskets dårskab. Det forsøger jeg at male mig ud af, og jeg vil gerne fortælle mine personlige betragtninger i mine billeder, som gerne må have tydelige budskaber.

- Jeg har et yndlingscitat af Asger Jorn, som engang har sagt: hvis man ikke går til yderligheder, skal man ikke gå. 

 

At have øje for det, der er

På bordet, hvor vi sidder over en kop kaffe, står en skulptur udført af bemalede rødder af strandsmælden, som er en særlig plante, der vokser i tang. 

- Jeg kan godt lide at bruge naturens egne former, og det gælder egentlig bare om at have øje for det, der er i forvejen. Når solsorten synger fra tagryggen er alle enige om, at det lyder smukt. Sådan er det ikke i kunstens verden, hvor man sjældent kan blive enige om kvalitet, og hvor kvalitet ofte omregnes til det, som er dyrest. Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være. Det er spændende at udtrykke sig med farver og streger. Motiverne,  som er fyldt med fantasi og virkelighed, sjov og alvor, kan jeg ikke selv forklare, og hvis jeg kunne, ville jeg nok slet ikke male dem. Det bliver noget lort, når jeg bevidst vil forsøge at lave kunst. Jeg starter ofte med hælde farve på noget papir og bygger videre ved at udvælge noget af det, som giver mig associationer. Fantasi har alle mennesker. Tænk bare på, hvad vi kan drømme. Hos mig kommer det også, når jeg er vågen. Ofte kommer det i stimer, og så kan jeg male dag og nat. Jeg magter ikke længere de helt store formater, så mine billeder er blevet mindre med årene, lyder det fra Gunnar Saietz.

Han var tæt forbundet med sin mangeårige samleverske Anne Marie Brauge, som havde et skrøbeligt sind og i flere omgange var indlagt på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg. 

- Jeg har stor respekt for den kunst, som bliver skabt af såkaldte outsidere, og de har altid interesseret mig. De åbner for en fantastisk spændende verden, som bevæger sig i et grænseland, og kunsten bliver en sikkerhedsventil i en skabende verden for at overleve i samfundet.

Nogle punktnedslag i et langt kunstnerliv viser en Gunnar Saietz, som tidligt i sit liv bliver interesseret i alt det musiske med blandt andet revy, korsang, jazz, indtil maleriet bliver stadig vigtigere. I 1958 bliver han optaget på Kunsthåndværkerskolen i København og bor i Paris i flere omgange. Under en rejse i Spanien besøger Gunnar Saietz Prado Museet og bliver her vildt optaget af Hieronymus Bosch. Denne kunstneriske åbenbaring fejer al tvivl væk, og Gunnar Saietz bliver maler, kommer med på Kunstnernes Efterårsudstilling, deltager i internationale surrealistiske manifestationer, bliver medlem af Grønningen og sælger til gallerier, museer, Carlsbergfondet og Statens Kunstfond. Det går slag i slag og bliver til et utal af separatudstillinger i ind- og udland, rejser og studieophold, priser og udmærkelser. Den seneste større separatudstilling har været i Kulturarkaden for fem år siden i anledning af Gunnar Saietz’s 75 års fødselsdag. Nu bliver han fejret igen af Præstø Kunstforening, og til juni udstiller han på Møn Bibliotek, hvor han vil vise en række billeder, hvor han har sat forskellige hverdagsfraser ind i sine motiver. 

 
 
Fakta

• Præstø Kunstforenings udstilling i anledning af Gunnar Saietz’s 80 års fødselsdag åbnes med fernisering i Bernhards baghus, Adelgade 41 lørdag den 30. april klokken 11-13. Udstillingen er åben under Fransk Forår i Præstø fredag 6. maj  og lørdag 7. maj klokken 10-18 og søndag 8. maj klokken 10-16. Herefter fredage klokken 15-17 og lørdage klokken 11-13. Sidste dag lørdag 21. maj

• Halunker og Mutanter er titlen på en bog om Gunnar Saietz - udgivet i 2008. Bogen giver en grundig beskrivelse at et langt kunstnerliv og de mange snurrige billeder, der er så karakteristisk for Saietz’s billedverden.

 

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar