Kom på troldejagt i ferien

Skolernes efterårsferie byder i Vordingborg på troldejagt, brandbiler, teater, farmors fødselsdag og glasworkshops.

Skattejagt I skolernes efterårsferie arrangerer Bycentrum Vordingborg skattejagt i byens handelsstrøg. Børnene skal finde troldehaler i 31 af byens butikker og man skal have øjnene med sig, for butikkerne kan godt have mere end én hale og ekspedienterne kan også godt have en troldehale på. Nogen butikker har desuden overraskelser klar til børnene, når de kigger indenfor. Skattekort skal købes fra mandag klokken 11 i enten Jonica eller Bog&Idé.
Vinderne af skattejagten vinder billetter til filmen om Iqbal i Biografcaféen fredag eller lørdag i uge 42 og Sacha Keller fra Bycentrum Vordingborg gør opmærksom på, at voksne IKKE kan tilkøbe billetter til denne visning, som udelukkende er for børn.

Farmor-fest og blå blink
Farmorhuset fylder ti år og uddeler tirsdag gratis lagkage til alle, indtil der er spist op.  Samme dag optræder Tommy Tryl klokken 11 og 15. Desuden holdes åbent mandag til torsdag, hvor man kan deltage i forskellige værksteder og nsdag og torsadag klokken 11 vises teaterforestillingen ”Da Troldeper ikke kunne lide troldesuppe med istedet hellere ville have blåbærpandekager”.
På Slotstorvet kan man onsdag klokken 12-16 opleve brandbiler med blå blink og lift, der er flødebollekast og man kan prøve at slukke en ildebrand.

Glasworkshop for børn
Hos glaskunstner Marianne Lynge er der ligeledes børneaktiviteter hele efterårsferien. Mandag, onsdag og fredag kan man male på bisqporcelæn - hvilket hurtigt tager et par timer, og tirsdag og torsdag er der glasworkshop klokken 10-16.
Alle aktiviteter foregår i Marianne Lynges nye lokaler på Algade 58 (det tidligere Mister).

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar