Lidl ligger kun en halv meter fra selve byggepladsen og de store betonpæle bankes i kun to meter fra bygningen. Foto: Mille Holst

Jordskælv i Masnedsund?

Banedanmark viste tirsdag rundt på byggepladsen i Masnedsund forud for nedhamringen af spunsvægge og betonpæle i undergrunden. Dette arbejde, der varer adskillige måneder,  kan føles som jordskælv, advarer entreprenøren.

Vordingborg/Masnedsund Hans Christian Lollike, der er assisterende projektleder i Banedanmark på Ringsted-Femern-arbejdet, inviterede tirsdag til rundvisning på arbejdspladsen i Masnedsund. Her er Banedanmark i fuld gang med at etablere den 1,6 kilometer lange jernbane fra Vordingborg station til Storstrømsbroen på Masnedø inklusiv en ny dobbeltsporet jernbanebro over Masnedsund. Et arbejde der forventes at stå færdigt om to år. Her vil strækningen fra Netto til vandet desuden være blevet tilføjet støjskærme af hensyn til beboerne.

Mærkes som jordskælv
Da undergrunden i Masnedsund er meget blød skal Banedanmark hamre 1500 kilometer betonpæle ned som understøttelse for jernbanesporene på strækningen fra Netto til sundet. Hver pæl hamres omkring 26 meter ned. Dette arbejde starter for alvor i uge 48 i Masnedsund og bliver først færdigt engang i det nye år. Banedanmark tilstræber at udføre dette arbejde i dagtimerne af hensyn til borgerne i området. Men i området vil man højst sandsynligt kunne mærke rystelserne. Især i Lidl, som ligger kun to meter fra dér hvor der skal hamres betonpæle ned.
- Flaskerne kommer nok til at falde ned fra hylderne, lyder det fra Karsten Jørgensen, der er produktionsleder i entreprenørselskabet Aarsleff.
Af samme grund har netop Lidl-bygningen fået monteret en vibrationsmåler. Karsten Jørgensen fortæller dog, at naboerne til byggepladsen nok vil mærke rystelserne mere end bygningerne, idet pælene, når de hamres ned, flytter jord i undergrunden, hvilket for mennesker og dyr føles som jordskælv.

 

Lidl ligger kun en halv meter fra selve byggepladsen og de store betonpæle bankes i kun to meter fra bygningen. Foto: Mille Holst

Hans Christian Lollike fortæller, at den nye jernbane kobles på den gamle cirka dér, hvor elmasten står i baggrunden. Foto: Mille Holst

Togene kører forbi arbejdspladsen med kun 40 kilometer i timen. Når begge spor står færdige kommer togene til at køre i samme højde som de nuværende jernbanespor. Foto: Mille Holst

Arbejdet med jernbanesporene fo0regår fortrinsvis mellem Netto på Marienbergvej og Masnedsund. Foto: Mille Holst

FRorrest i billedet ses betonpæle, der er hamret 26 meter ned i undergrunden. Ved bygningen i baggrunden er opført en spunsvæg. Dem kommer der flere af i de kommende måneder. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar