Kurt, Leon og Inge fortæller, mens de unge elever og lærer, Pia Hessner, fra Rødkilde lytter. Smart bliver det hele til teater. Fotos: Michael Thønnings

Inge blev gift i Fanefjord, sømanden stod af i Roskilde og Leon brændte lig i Moskva

Den ægte kærlighed, sejlads på verdenshavene og sikkerhedsarbejde under Moskva-kommunismen.
De ældre på Fanefjord Centret har prøvet lidt af hvert og sammen med elever fra Rødkilde teaterhøjskole, bliver deres liv nu omsat til et stort teaterstykke, som kun opføres den 21. februar. Avisen har lyttet med til det indledende samarbejde.

Askeby - Man skulle jo passe på. Så man måtte stå af i Roskilde, påpeger Kurt.
De unge drenge fra Rødkilde Teaterhøjskole kigger lidt undrende og lærer et nyt udtryk den dag.
- Ja, man trak sig ud, lige før udløsning, forklarer han.
Selvom man sidder på Fanefjord Plejecenter, hvor den ældste i gruppen er 91 år, så er detaljerigdommen, ærligheden og ikke mindst overraskelserne store, når der deles livshistorier.
I disse uger er en flok teaterelever på besøg på ældrecenteret i Askeby, for at omdanne levede liv til anderledes teater. Projektet og samarbejdet er netop gået i gang og kulminerer med en enkelt forestillineg den 21. februar klokken 10 på centeret.
- Vi fik idéen for længe siden- Pia Hessner har været her som demensklovn og arbejder på Rødkilde, så derfor fik vi samarbejdet op med dem, hvor de ældre fortæller deres livhistorier til de unge, fortæller aktivitetsmedarbejder Tine Laulund.
Fanefjord Centret har tidligere arbejdet med cirkusklub og børnehavebørn, men denne gang bliver det mere personligt og med de ældres historie i fokus.
- De har så mange gode historier, men det er sjældent, der er tid til at høre dem i hverdagen, men her er en god måde, at få dem fortalt på, siger hun og påpeger at - både rigtige og løgnehistorier kan være med.
- En historie, er en historie, siger hun i forhold til teaterstykket, som Rødkildeeleverne skal lave ud fra de historier de nu hører, hvor fokus især er på kærligheden, stor oplevelser og de forskelle der er på det liv som tidligere generationer havde og det de unge oplever i dag.

Sommerbal
Og så tilbage til de ældre - sømanden Kurt, der sammen med super-lokale Inge og ambassade-arbejderen Leon, kunne berette lidt af hvert.
- Jeg blev gift da jeg var 20 år og fik fem børn, fortæller Inge, der har levet hele sit liv på Møn. Således mødte hun sin mand til sommerbal på Fanefjord Skovpavillon. Han dansede fantastisk - og så var hun vistnok gravid, da de blev gift.
- Det var ikke i hvid kjole, siger hun. Men det var dog i Fanefjord kirke at brylluppet stod.
Hvad sagde Jeres forældre til, at du mødte ham?
- Det var okay - vi var lige fattige, siger Inge, men påpeger at de to fik et godt liv for de arbejdede hårdt og alle børnene fik en uddannelse.    
Det gjorde Leon også, og selvom han egentlig var uddannet som isenkræmmer, så kom han ind som sergeant og kom i udenrigstjenesten, hvor han blev sendt til ambassaden i Moskva i en tid med tung russerkommunisme under Bresjnev.
Her fungerede han blandt andet som sikkerhedsrådgiver og hjalp især strandede danskere.
- Der var jo en zone på 30 kilometer omkring Moskva. Her måtte man ikke komme udenfor. Men der var nogen danskere, der var involveret med kommunisterne, der blandt andet var ude ved Sortehavet, fortæller Leon, der hjalp dem, hvis der gik noget galt. Han var dog altid sammen med en russer - blandt  andet vennen Felix, der talte godt engelsk.
- Vi var oppe og hente en dansk jæger, der var taget til det sydlige Sibirien. Han var kommet til at skyde sig selv, fortæller Leon.
- Der tog vi op og brændte ham og samlede asken, som vi sendte hjem.
Var han død?, spørger eleven.
- Han havde skudt sig i hovedet med dobbeltløbet haglgevær - så han var død. Og hvordan får man ellers sådan en mand hjem fra Sibirien,  fortæller Leon om en af opgaverne. En anden opgave kunne være at holde øje med de danske piger, der ikke måtte fraternisere med de flotte russiske mænd.
- Der havde vi da en, der måtte sendes hjem, siger han.
Men det var også her, han  selv mødte den store kærlighed: Rie, som han hentede ude i lufthavnen. 
- Hold da op, tænkte jeg og kiggede noget, da jeg kørte hende til ambassaden. 
Deres forhold udviklede sig og da de senere tog til New York, fik de job på ambassaden og i FN - og der fik de deres datter.
- Hun  er født i Amerika, så hun har dobbelt statsborgerskab, fortæller Leon, der påpeger, at det giver flere fordele i forhold til uddannelse. For når det kommer til gode råd, så er uddannelse noget alle de tre ældre, gerne vil give videre.
For sømanden Kurt, ville han  dog nok også have rådet sig selv til at blive ved med at sejle. Med ØK og Mærsk sejlede han verdenshavene tynde, som elektriker på de store skibe. Der kom man som ”sailor” rundt i mange havne og mødte da også nogen piger rundt omkring. Hans store kærlighed, mødte han dog hjemme.
- Hun  var pige i huset hos mine forældre. Vi mødtes da vi var 19-20 år, fortæller han.
Og der er meget man går glip af, når man sejler og ting forandrer sig.
- Det er svært at tage ud, når man først er kommet hjem, siger sømanden, der både oplevede at bo i New Zealand og  ligge underdrejet tre døgn på Atlanterhavet, fordi et bundt med 100 kabler brændte sammen.
Ved bordene og i værelserne på centeret, sidder de ældre og snakker med de unge. En ung mand fortæller om sin egen mormor, mens de ældre deler deres oplevelser og minder, som snart bliver til teater.
Hvis man vil se stykket skal man reservere plads vi Fanefjord Centret på telefon 55 36 40 62

Kurt, Leon og Inge fortæller, mens de unge elever og lærer, Pia Hessner, fra Rødkilde lytter. Smart bliver det hele til teater. Fotos: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar