Godt 30 medlemmer mødte frem til Bycentrum Vordingborgs generalforsamling i sidste uge. Foto: Mille Holst

Her vil man løfte i flok

Bycentrum Vordingborgs generalforsamling i sidste uge kom både omkring foreningens logo, fik nedsat en delvist ny bestyrelse og viste enighed om, at alle skal løfte i fællesskab - og her skal flere med.

Vordingborg I sidste uge afholdet Bycentrum Vordingborg generalforsamling på Smallstars, hvor omkring 30 medlemmer var mødt frem.
Udover godkendelse af regnskaber og budgetter fik medlemmerne også en gennemgang af tankerne bag foreningens logo, som ultra kort fortalt er en allegori til diverse google-markører og iøvrigt skal forestille gader og stræder i et bycentrum.
Inden formand Mogens Larsen fra Bog & Idé for alvor tog hul på dagens dagsorden, opfordrede han iøvrigt sine medlemmer til at samarbejde med handelsskolen ZBC i Vordingborg, og fortælle deres elever om byens handelsliv og de udfordringer, der er forbundet hermed.

Bestyrelse på plads
De fleste punkter på dagsordenen blev overstået i en ruf og uden bemærkninger. Således regnskaberne både for den gamle handelsforening og for Bycentrum Vordingborg. Også budgettet for det indeværende regnskabsår gik glat igennem og således blev det vedtaget at kontingentet for medlemsskab forbliver uændret.
Bestyrelsessammensætningen er fremover en anelse ændret i forhold til tidlihgere og består nu af formand Mogens Larsen (Bog & Idé), Erik Filtenborg (Sparekassen Sjælland), Ann Descroix (ZBC), Anders Petersen (Skjold Burne), Sanne Johnsen (Café Einstein), Thorbjørn Kolbo (Museum Sydøstdanmark), Søren Rasmussen (VVSøren) og Kim Ludvig (Valdemarsgades apotek). Suppleanter blev Susanne Christensen (Vordingborg Sociale Virksomhed) og Pia Studsgaard (Maggie Dee).

Alle skal løfte i flok
Generelt var de fremmødte medlemmer enige om, at der skal ydes en særlig indsats for at få endnu flere medlemmer   til foreningen.
- Det irriterer mig, at vi der sidder her idag betaler for at køre med bussen, men ned gennem Algade kører mange på frihjul. Hvis ikke de har penge, så kan jeg godt forstå de ikke deltager, men kigger vi på Vordingborg, så nytter det ikke noget. Vi skal løfte allesammen, sagde eksempelvis Søren Rasmussen og opfordrer til at foreningens nye eventkoordinator, Sacha Keller, snarest mulig får prioriteret dette. 
- Alle bør samle sig, uanset om man er autoforhandler på Præstegårdsvej eller advokat på torvet, mente Søren Rasmussen.

 

Godt 30 medlemmer mødte frem til Bycentrum Vordingborgs generalforsamling i sidste uge. Foto: Mille Holst

Mogens Larsen (Bog & Idé) blev genvalgt som formand. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar