I 2016 var der DM i landevejscykling med mål på Slotstorvet i Vordingborg. Til næste sommer, bliver hele kommunen cyklet til, når PostNord Danmark Rundt køres her. Arkivfoto: Klaus Lohmann

Hele Vordingborg kommune "rammes" af stort cykelløb næste år

Vi har været vant til, at det største danske professionelle cykelløb PostNord Danmark Rundt, har kigget forbi, men efter en pause sidste år, bliver Voridngborg kommune det mest gennemcyklede område på 2018-ruten.

Ruten blev præsenteret i dag - torsdag den 7. december - og der bliver cykelløb til næsten alle kroge af kommunen, når de kommer her forbi på tredje etape den 3. august 2018.

Såedes begynder ruten i Næstved og kører over Mogenstrup indtil de kører sydover og ind mod Præstø fjord. Herfra følger de kysten hele vejen rundt på Jungshoved-halvøen og fortsætter langs kysten sydover til Kalvehave ud af Mønbroen og tværs gennem Møn ud til Geocenteret og Møns Klint. Herfra går den tilbage igen af næsten samme vej indtil de slutter i mål i Vordingborg.

- 3. etape fra Næstved til Vordingborg køres i varieret terræn med mange små og kringlede veje. Blandt andet venter der rytterne en fire kilometer lang grusvej op forbi Geocenter Møns Klint. Det bliver vildt og underholdende at følge, siger løbsdirektør Jesper Worre i en pressemeddelelse.

Dagen efter køres enkeltstart i Nykøbing, mens sidste etape har start i Faxe - med en tur forbi den øvre del af Præstø fjord, inden de drøner mod det københavnske.

Der har tidligere år været flere store cykelløb i området, og der har været lavet en del event og arrangementer i dne forbindelse, så man må formode at der også kommer lidt forskellig undholdning for cykelentusiasterne denne sommer. 

Vordingborg kommune har endnu ikke meldt noget ud, men både Næstved, Faxe og Guldborgssund kommuner, der altså også bliver becyklet, har meldt ud at de lægger i an til den store cykelfest.

 

 

 

I 2016 var der DM i landevejscykling med mål på Slotstorvet i Vordingborg. Til næste sommer, bliver hele kommunen cyklet til, når PostNord Danmark Rundt køres her. Arkivfoto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar