Bymidten i Vordingborg er uden den vestlige del af Algade i rapporten. Det er dog tilsyneladende kommunens officielle definition, der er brugt, og citymanageren påpeger, at det handler om at ”smøre leverpostejen tykt ud” og ikke brede by,midten over for stort et område. Foto fra ICP-Rapporten

Handelsrapport overrasker ikke

Rapport over handlen i kommunens hovedbyer overrasker ikke citymanageren. Postive omsætningsresultater for dagligvarer, mens  andre butikker halter efter.

Kommunen - Der skal fokus på mere samarbejde aktørerne imellem, siger citymanger Thomas Jakobsen, efter Institut for Centerplanlægning (ICP) netop har afleveret deres rapport om handelslivet i Vordingborg kommune, med fokus på de tre hovedbyer.
Her fremgår det blandt andet at især dagligvarehandlen klarer sig godt - faktisk tiltrækker områdets købmand kunder udefra - og har større omsætning end her egentlig er borgere til. Her har desuden været en stigende omsætning siden seneste rapport fra 2011. Til gengæld går det lidt mere trægt for andre handlende, hvor der samlet set er et omsætningsfald på cirka 170 milioner i hele kommunen, hvor borgerne overordnet kun foretager 60 procent af deres indkøb. I hvert fald i følge de statistikker, som ICP har brugt.
- Dagligvarer handler man stort set ikke udenfor sit eget område, men det er en udfordring at mange kører ud, for at handle udvalgsvarer, påpeger han.
Her er det er vigtig at man i de tre byer finder fælles fodslaw - båd intern og med hinanden.
Derudover er især Vordingborg interessant i forhold til Borgcenteret.
- Der er et stort udviklingspotentiale i forhold til Borgcenteret, hvis man laver et udtrykkeligt tema og skalerer op i forhold til, at det er en kongeby. Det kan bruge bedre, mener citymanageren, der fortæller at en profil er vigtig for alle byerne.
- Men jeg er ikke overrasket. Rapporten understreger meget godt det vi arbejder med og er positivt, siger han.
 

 

 

Kædebutikkerne vil gerne hertil - flere er på vej

Det anbefales at man fokuserer på at tiltrække kædebutikker - og nogle er på vej.

Kommunen - Kædebutikker skaber kundestrømme. Det er et faktum, siger citymanager Thomas Jakobsen om anbefalingerne i ICP-rapporten, der påpeger at eksempelvis H&M og lignende,  vil være en fordel for Vordingborg.
- En stor H&M vil tiltrække børnefamilierne og der mangler noget målrettet det yngre segment, påpeger han  og understreger at det vil smitte af på specialforretningerne, hvis flere kæder gør deres indtog. Her mangler dog - i hvert fald i Vordingborg - store regulere lokaler i bymidten, hvor der er ret godt besat.
- Men jeg har en god dialog med dem, siger han og påpeger at han netop har været ude mandag og vise muligheder til en anden - endnu unavngiven - kæde i Vordingborg.
- De havde fået en henvendelse herfra, og viste derfor interesse, siger han og påpeger at det kræver noget arbejde, men at kædebutikkerne godt kan overtales til at komme hertil, således at det ikke bare er anbefalinger i en rapport, men også reelle muligheder.
- Vi er også blevet kontaktet af en anden kæde, som er startet op i 2017 med to butikker, med et koncept, der passer godt til Præstø, siger han.     

 

 

Det peger rapporten også på 

Her er nogle af fokuspunkterne, som handelslivet skal gøre noget ved.

Kommunen
- Genrationsskifte og overlevering, bør man være opmærksom på og gøre noget ved.
- Bymidterne bør koncentreres, så man kan  komme rundt.
- Biblioteket bør være i bymidten i Vordingborg.
- Borgcenteret skal knyttes tættere til Vordingborg handelsgade.
- Mangel på kædebutikker.
- Udbygge samarbejder på tværs.

Anslået omsætning: 
Vordingborg: 445 millioner: Stege: 366 millioner. 
Præstø: 210 millioner.

 

Fakta: 
• ICP-rapporten over handelslivet i Vordingborg Kommunen er offentliggjort mandag den 12. marts 2018 og basererer sig primært på statistik i forhold til forbrugermønstre og handel, ligesom butikkernes omsætning er enten udleveret eller skønnet.
• Vordingborg (: Dagligvarer: 85 procent. Udvalgsvarer. 63 procent. 
• Stege: Dagligvarer  136 procent, udvalgsvarer 60 procent.
• Præstø: Dagligvarer 141 procent. Udvalgsvarer 48 procent.

Bymidten i Vordingborg er uden den vestlige del af Algade i rapporten. Det er dog tilsyneladende kommunens officielle definition, der er brugt, og citymanageren påpeger, at det handler om at ”smøre leverpostejen tykt ud” og ikke brede by,midten over for stort et område. Foto fra ICP-Rapporten

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar