Carsten Gliese er endt med selv at skaffe dén elkørestol, som Vordingborg Kommune har nægtet at bevilge ham. Han glad for at have fået friheden tilbage - men ikke for, at kommunen fastholder, at han er rask nok til ikke at behøve sådan en kørestol. De talrige papirer og sagsmapper er pakket ind i plast og ryger i kælderen. En tabt kamp. Foto: Brian Romberg.

Friheden genvundet - men principsagen er tabt

Carsten Gliese kan nu komme ud af sin lejlighed efter 65 dage og har endelig fået en elkørestol - men ikke takket være Vordingborg Kommune. Han har selv måttet skaffe den, og selvom han glæder sig over at kunne komme ud igen, er han skuffet over, at kommunen ikke har villet bevilget ham hjælpemidlet. Han er også skuffet over dialogen med Mette Høgh-Christiansen (S) formand for Sundhedsudvalget. 

 

 

Vordingborg - I dag kan jeg endelig komme ud efter at have været indespærret i min lejlighed i 65 dage. Nu skal jeg ud at handle selv, smiler Carsten Gliese. 

I uge 10 skrev Sydsjællands Tidende om hans kamp for at få bevilget en elkørestol med joystick af Vordingborg Kommune, som dog fastholder, at han er rask nok til at kunne bevæge sig uden hjælpemidler - trods store smerter og opslidende gangbesvær. 

Nu har han skaffet sig den rette kørestol - og den har han selv betalt. 

- Nu kan jeg færdes ubesværet i hjemmet, komme ud, handle selv, tage på sygehuset, i biografen eller teatret, smiler han.  

Det er takket være det jyske firma Medema, at han nu kan komme ud. 

- Jeg tog kontakt til dem og fortalte min historie, og de har været meget hjælpsomme og gav mig en god pris på en demomodel, som er syv år gammel. Den ville koste 100.000 fra ny, men de ville sælge mig den for 28.000, fortæller Carsten Gliese. 

 

Blandet fornøjelse  

Men så forsvinder smilet også fra Carsten Glieses læber. 

Der er netop kommet afgørelse i hans sag. Ankestyrelsen giver endnu en gang Vordingborg Kommune medhold i, at han ikke bør få elkørestol med joystick. 

- Jeg har kastet håndklædet i ringen. Jeg kan ikke mere nu. Hvis jeg fortsætter, har jeg udsigt til flere måneder, før der igen kommer en afgørelse, og jeg har hverken pengene eller overskuddet til at kæmpe mere, siger han.

- Mine sags-papirer, dokumenter, det hele ryger i kælderen nu. Jeg er træt. 

Han er glad for kørestolen - og så alligevel ikke. 

- Firmaet kom forbi med den i går. Jeg var både vred og glad. Jeg glædede mig som et lille barn til at komme til at prøve den. Men jeg var - og er stadigvæk - fyldt med ærgrelse, Jeg havde været gladere, hvis kommunen havde bevilget kørestolen - og det har ikke med pengene at gøre. Det er princippet. 

- Hvis ikke man hjælper handicappede med hjælpemidler, så bør man fjerne de love og paragraffer, som skal gavne handicappede, siger Carsten Gliese og fortsætter:

- Min fortælling er henvendt til de raske. Moralen er, at alle kan blive ramt af ulykke og sygdom. Og når man bliver syg, så er der ingen hjælp at hente fra dét system, du troede ville gribe folk. Jeg havde da aldrig drømt om at sidde her som handicappet, siger han. 

- Og det ser jo flot ud, når der kan fremlægges tal på, hvad der er givet af hjælpemidler. Man ser bare ikke slåskampen bag, påpeger Carsten Gliese. 

 

Nytteløs snak 

Som konstruktiv håndsrækning lovede Mette Høgh-Christiansen (S) at tage en snak ansigt til ansigt med Carsten Gliese for at høre hans historie og få indtryk af hans handicap med egne øjne. 

- Jeg er da glad for, at hun kom forbi mig til en snak. Hun (Mette Høgh-Christiansen, red.) var glad, da hun kom og havde kage med. Men hun så lidt trist ud, da hun gik, siger Carsten Gliese.

- Men det var ikke mere end en hyggesnak, og hun sagde også fra start, at hun ikke ville gå ind i sagen. Så i virkeligheden bliver det lidt nytteløst. Endnu en person, jeg har fortalt hele min historie - der så ikke vil gøre noget, tilføjer han. 

Mette Høgh-Christiansen mener dog, at snakken har været gavnlig. 

- Vi havde en lang og god snak på næsten tre timer om hans sygdom. Mere havde jeg heller ikke lovet, for som sagt kan jeg ikke sagsbehandle, siger udvalgsformanden.  

- Men er du som politiker blevet klogere på noget, du vil kigge på, når der er lignende sager, hvor borgere kæmper for at få hjælp fra kommunen? Er der noget, man kan gøre bedre? 

- Jeg tror, du som avis hører fra dem, der råber højest. Og så sidder der nogen derude, som ikke råber højt, der i virkeligheden kan have mere brug for hjælp, siger Sundhedsudvalgsformanden. 

- Men kan der aldrig tænkes at være mismatch mellem kommunens og lægernes vurderinger, som tåler granskning? Er mennesket i centrum, mener du? 

- Jeg er sikker på, at når vi følger lovgivningen, har vi alle mennesker i centrum, hvor vi sikrer, at vi behandler alle efter samme forhold, siger Mette Høgh-Christiansen.

 

 

Carsten Gliese er endt med selv at skaffe dén elkørestol, som Vordingborg Kommune har nægtet at bevilge ham. Han glad for at have fået friheden tilbage - men ikke for, at kommunen fastholder, at han er rask nok til ikke at behøve sådan en kørestol. De talrige papirer og sagsmapper er pakket ind i plast og ryger i kælderen. En tabt kamp. Foto: Brian Romberg.

Tilbage til forsiden

Kommentarer

DUKH Hjælpemiddel eller forbrugsvare? https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/hjaelpemidler-og-forbrugsgoder/dukhs-guide-om-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/hjaelpemidler-og-forbrugsgoder/sporgsmal-svar-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder/liste-svar-om-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/hjaelpemidler-og-forbrugsgoder/sporgsmal-svar-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/hjaelpemidler-og-forbrugsgoder/forbrugsgoder-de-vigtigste-regler Med venlig hilsen

Tilføj kommentar