Det skal være skidt for at blive godt: I blandt andet Lundby, må man for tiden leve med en del byggegener i forbindelse med den kommende hurtige jernbane, men Statens trafikplan, lagde op til at tog-rejsetiden måske ikke skal blive så meget hurtigere, som det ellers hele tiden har været lovet og det vakte frustration. Torsdag blev planen derfor taget af bordet. Foto: Banedanmark

Forhadt tog-trafikplan taget af bordet

En ny trafikplan lå til at gøre togturen mellem Sydsjælland og København væsentligt langsommere end lovet med den nye el-drevne højhastighedsbane, men efter et samråd torsdag trækker transportministeren planen tilbage.

Kommunen Mere end 80 kommuner, flere regioner og  en række interesseorganisationer sendte flere hundrede sider kritiske høringsvar til transportminister Ole Birk-Olesen (LA) og Trafikstyrelsen, efter deres trafikplan i begyndelsen af året slog fast, at de nye lynhurtige tog-transporttider mellem  København og Sydsjælland, alligevel ikke ville blive til noget, med den nye hurtige 200-kilometer-i-timen-togbane, som er godt i gang med at blive anlagt.
- Det betyder jo enormt meget for pendlerne. Man kan godt leve med de her gener  nogle år, med lovning på at det bliver bedre senere, men rejstiderne i planen, var markant forringede, påpeger folketingsmedlem Magnus Heunicke (S), der af samme grund havde kaldt ministeren i samråd torsdag, for at få en forklaring.
- Her sagde han, at han ikke havde set den, før den blev sendt i høring. At det var embedsværket, der havde lavet den, siger han.
- Og den blev taget af bordet med det samme, siger Magnus Heunicke.
Med planen så det ud til at turen til blandt andet Nykøbning og Næstved, til og fra København ville blive op mod 20-25 procent langsommere end lovet, mens Vordingborg i den forbindelse , ikke engang var nævnt, med en konkret tidsangivelse.
Disse problemer blev også påpeget i Vordingborg kommunes  høringssvar, hvor den forlængede rejsetid kaldes uacceptabel, ligesom der efterspørges et svar på hvilke ændrede forudsætninger, der har været, siden rejsetiden nu skulle være forøget.
Til samtlige borgermøder, i foldere og i alle andre sammenhænge, har netop den  meget korte rejsetid mellemområdet her og hovedstaden - og i øvrigt videre mod resten af Europa - været fremhævet hver eneste gang, som et hovedargument for at lave banen. Derfor var det  også en chokerende rapport, som, Trafikstyrelsen  altså skulle stå bag - men uden den politiske opbakning.
- Der gjorde ministeren det så også klart, at det vil fremgå, når der laves en plan en anden gang, om den er politisk godkendt eller ej, siger Magnus Heunicke.
- Vi fik at vide at det var for at få ”et indspil i debatten”, men det ikke er noget han havde godkendt.

Ingen forklaring
Magnus Heunicke har selv taget toget på det seneste for tale med pendlerne, hvor mange netop har oplevet at planen netop har skabt meget skepsis og ærgrelse.
- Hos os er forbindelserne  at største vigtighed i forhold til planer for bosætning og for virksomheders muligheder for at få medarbejdere, siger han.
Hvorfor Trafikstyrelsen egentlig lavede den ændrede plan, var der ifølge transportordføreren dog ikke umiddelbart nogen forklaring på, andet end at der skal laves en plan hvert fjerde eller femte år, hvor denne netop skulle gælde fra 2017 og frem mod 2032.
- Man skal være varsom med at gætte på hvorfor den ser du som den gør, påpeger Magnus Henunicke, der påpeger, at der kan være økonomiske argumentationer bag ændringerne.
- Men det er en vigtig investering. Hvis det kører meget langsommere, så er der jo også færre, der vil benytte toget, siger han.
- Men det er altså en plan, som ikke er en politisk plan, som ikke skulle være ”udtryk for regeringens holdning”, siger han.
Om der kommer en ny plan, er dog stadig uklart, men på Christiansborg er holdningen og meldingen, at man vil fastholde de hurtige rejstider også her i, til og fra området.

Nye tog
I øjeblikket forhandles aftaler på plads med hvilke tog der skal køre på de nye hurtige skinner, og det kommer også til at have en betydning for transporttiden.
- Nu indledes forhandlingerne, så i forhold til hvor hurtigt de kan køre, så ved vi mere, når det er på plads. Vi har betinget os, at det skal være tog som kører i Europa og fungerer i forvejen. Vi skal ikke købe nogen nye specialfremstillede, understreger han.

Det skal være skidt for at blive godt: I blandt andet Lundby, må man for tiden leve med en del byggegener i forbindelse med den kommende hurtige jernbane, men Statens trafikplan, lagde op til at tog-rejsetiden måske ikke skal blive så meget hurtigere, som det ellers hele tiden har været lovet og det vakte frustration. Torsdag blev planen derfor taget af bordet. Foto: Banedanmark

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar