Flæsket blev flammernes bytte

Torsdag eftermiddag rykkede Midt og Sydsjællands Brand & Redning ud til bygningsbrand i Bårse. 
I en villa på Gernersvej i Bårse var der gået ild i ovnen i forbindelse med tilberedningen af aftensmaden.

Ved brandvæsenets ankomst var branden dog under kontrol og det var lykkedes beboerne at undgå at ilden bredte sig til de øvrige dele af køkkenet. Brandfolkene fra brandstationen i Præstø kunne derfor nøjes med at lufte ud og gennemgå boligen, alt imens duften af den brændte mad bredte sig i villakvarteret. 

- Vi har gennemgået både udsugning og loftrum med et termisk kamera, for at sikre os der ikke er gløder eller andet der har spredt sig til boligen, forklarede indsatsleder Claus Christensen på skadestedet. 

Familiens forsikring og skadeservice tager nu over og skal hjælpe dem sikkert videre. 

 

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar