På vej over fjorden... Foto: Klaus Lohmann

Fjordsvømningen fulgte traditionen

Det er en fast tradition for mange af deltagerne til Præstø Fjordsvømning, hvor Phillip Krogh Brønnicke tog sejren blandt de 75 deltager.

Præstø Søndag var femtende gang der blev svømmet de 4720 meter over Præstø Fjord og traditionerne blev holdt i hævd. Således var det  forrige års vinder, Phillip Krogh Brønnicke fra Vordingborg, der hev sejren hjem med 1.01.21, skarpt forfulgt af sidste års vinder Kristian Ranghøj Lyseng på 1.01.22.
Amalie Olsen, der i 2012 var med som yngste deltager på 11 år, blev denne gang - som også sidste år - den hurtigste kvinde med 1.22.18 og således var mange af de 75 deltagende folk, der har det som en fast tradition at besejre den postnummer-lange fjord. 
Der var dog også nye deltagere - som 23-årige Sascha Andreasen og hendes mor Eva Andreasen fra Vordingborg - der var med for første gang og som ”opvarmning” har brugt vinteren på at dyrke crossfit. Det betød også at de begge klarede sig lige omkring de magiske to timer - henholdsvis 2.00.39 og 1.56.09.
Ingen kom under den magiske grænse på 1 time. 

Se flere billeder i galleriet.

På vej over fjorden... Foto: Klaus Lohmann

Sascha Andreasen på 23 år og hendes mor Eva Andreasen fra Vordingborg er med for første gang. Foto: Klaus Lohmann

Amalie Willemoes Olsen debuterede i 2012 og vandt sidste år med tiden 1.17 og vandt igen som hurtigste kvinde med tiden 1.22. Foto: Klaus Lohmann

Fra venstre Robert Reiter, Helge Bramsen og Sam Dyring fra Præstø Kajak og Padle Klub er med i kajak over fjorden for at tilse de mange deltagere. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar