PR-Foto

Festuge: Onsdag er reserveret til stadionrock

Hvad skal du lave onsdag i Festugen? Det her:

A rush of Coldplay

Onsdag klokken 19.00, Slotstorvet

Vordingborg Festuge Midtvej gennem festugen bliver der blændet op, for den storladne rock. Onsdagen bliver således en ren cover-dag, men til gengæld med musik fra nogle af de seneste års største navne.

Her indledes med A rush of Coldplay, der siden 2012 har løftet opgaven med at gøre Chris Martin og company kunsten efter på diverse festivaler, til open air-arrangementer og spillesteder og de har bevist, at de magter udfordringen. 

Og der er noget at leve op til. Britiske Coldplay har solgt mere end 70 millioner albums og med hits som Yellow, Clocks, Fix You, Viva la Vida, Paradise og A Sky Full of Stars og udsolgte koncerter i blandt andet Idrætsparken i København, er der noget at leve op til, når det fire-mand store coverband genskaber alle dele af Coldplay-oplevelsen.

 

Queen Machine

Onsdag klokken 22.15, Slotstorvet

Vordingborg Festuge The show must go on, og det gør det i den grad, når  danske Queen Machine giver den gas onsdag aften.

Coverbandet betegnes som et af Nordeuropas bedste tribute bands og når det går rigtig løs, kan den karismatiske frontfigur, Bjarke Baisner, vække minder om en af stadionrockens største stjerne Freddie Mercury.

Og de har været på Festuge før: We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love…Der er nok at tage af og  nok at se på og fra festugens side lover man et endnu vildere show en sidst de kiggede forbi.

PR-Foto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar