EUC måske til svømmehallen

EUC vil oprette en særskilt bygge-uddannelse i Vordingborg. Stedet er endnu ikke på plads.

 

 

Vordingborg Som et led i de mange byggerier, vil uddannelsesinstitutionen EUC, der har hovedsæde i Næstved, oprette et grundforløb i Vordingborg inden for ”Teknologi, Byggeri og Transport”, der skal føre til, at flere unge tager en uddannelse og meget gerne erhvervsrettet.

Det er meningen den skal starte til august, men hvor den skal være er, er endnu uafklaret.  

- Jeg kan desværre ikke være helt konkret. Det er planen, at vi overtager Iselinge svømmehal, som vi vil ombygge, så den kan bruges til vores uddannelser. Det når vi ikke at blive færdige med til 1. august derfor arbejder vi med etablere en midlertidig løsning vi kan bruge mens vi bygger om, lyder det fra uddannelseleder Thomas Ter-Borch, EUC.

Tidligere har EUC haft lagt billet ind på den gamle børnehavne bag Marienberg Skole, men den duer ikke til byggeuddannelsen.

- Det bliver ikke børnehaven, da vi skal bruge et betongulv, hvor eleverne kan bygge. Vi er i gang med at se på mulige steder og jeg håber, at vi har noget på plads inden for de kommende uger, lyder det fra uddannelseslederen.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar