Så røg den første del. Foto: Michael Thønnings

Eksplosionen på Sydhavnen: Væltet tårn sprang mere end det skulle

Der var masser af mennesker, det så flot ud og det hele gik som planlagt og beregnet, da trappen til siloen blev sprængt fredag. Og så alligevel ikke helt, da beton og jord fløj langt ud over afspærringerne og smadrede flere lejligheder. Dog var der ingen melding om folk,der kom fysisk til skade.

Vordingborg: Hornet lød, der var flere hundrede folk udenfor indhegningerne, der ventede. Og så faldt det. Langsomt og stateligt, inden det landede og ”krudtrøgen” bredte sig. Trappetårnet til siloen på Vordingborg Sydhavn, var et hurtigt overstået, men også vildt show, der umiddelbart syntes at være gået planmæssigt, men alligevel skabte problemer.

- Alle sprængladninger var som de skulle og de sprang allesammen, fortæller spræningsmand og ekspert, Kenneth Wegge, der efter eksplosionen, skal have undersøgt det hele nærmere. For der kom nok noget mere jordsprøjt, end beregnet. Trappetårnet faldt nemlig en smule mere ud mod havnen end planlagt. Noget der ikke er er en helt klar forklaring.

- Muligvis var en del af betonen svagere end vi troede, siger han og påpeger at der formentlig ikke ville have været noget, hvis der havde været frost.

Men det var der ikke. Og der sprøjtede jord og bygningsstykker - blandt andet ud mod publikummer, der stod ved Askøvej, bag hegnene ved havnefronten. Her  forlød det at en 10-15 mennesker måtte løbe da tårnet væltede og der lå da også brokker og jord, langt ud efter indhegningen.

Det gjaldt også bygningerne, men her var ødelæggelser i følge entreprenøren, noget der var taget højde for.

- Der er vi inde hurtigt med et hold til at sætte det i stand, så det er klar senere i dag (fredag, red.), siger Kenneth Wegge, der understreger at de skal se det hele igennem, så de kan tage ekstra forholdsregler, når selve siloen skal ned.

- Jeg regner med vi udvider sikkerhedszonerne, så der ikke er publikum derude, siger han, og peger på at alt umiddelbart så ud til at gå som beregnet og planlagt.

- Vi var klar over der kun  være jordsprøjt det var derfor vi evakuerede bygningen, og vi har ikke taget nogen chancer. Det er gjort efter bogen, siger han.

- Det var ikke noget jeg i min vildeste fantasi troede skulle give problemer, siger han og påpeger at det under alle omstændigheder er noget man vil lære af og at der ud over det lidt anderledes fald, forløb i god stemning, med mange nysgerrige og 3,8 kilo pentrit (plastisk sprængstof, red.), der fik lagt den første del af sydhavnens vartegn ned. 

Selve siloen  tager nogle uger at forberede og er planlagt nedlagt den 6. april klokken 16.      

Se flere fotos her og LÆS MERE I AVISEN PÅ TIRSDAG....                      

Så røg den første del. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar