• www.henriks-hvidevarer.dk

Arkivfoto

De røde sparer på kontakten til folket

Det røde flertal vil stoppe med at informere via Sydsjællands Tidende, mens småbeløb til boldbaner, blomster og juletræer også skal finansiere deres udvidelsesplaner. De store besparelser på ældre og skoler er dog fjernet. Oppositionen undrer sig og kalder det serviceforringelser.

Kommunen Høringer, jobs, borgermøder, arrangementer, kurser og meget andet vil efter nytår formentlig være fortid i Vordingborg kommune. I hvert fald kan du til næste år formentlig ikke læse om de kommunale af slagsen i Sydsjællands Tidende.
Således har flertallet med deres budgetbesparelser besluttet at stoppe med at annoncere  i avisen fra næste år. I stedet vil man fokusere på digital kontakt til borgerne.
- Det er jo en specifik målgruppe, der læser aviser. Vi lever i en anden fremtid, siger borgmesteren. Forud for budgetvedtagelsen havde han ellers lagt op til at man ikke kunne spare hele annonceringen væk, af hensyn til de borgere, der ikke alene, er digitale, men det er nu droppet.
Det samme er et kursus der skulle gøre administrationen bedre til at skrive breve som borgerne kan forstå.
Vil det ikke få en stor betydning, hvis man kun kan få information digitalt?
- Det gider jeg ikke diskutere. Er der flere spørgsmål?, siger Mikael Smed, da avisen fanger ham efter budgettet er lagt frem.
Hos Venstre undrer man sig.
- Der er mange, der ikke er digitale. Jeg ser det som en serviceforringelse for borgerne og det har da nok også betydning, fordi avisen er en lokal virksomhed, hvor kommunen er en stor annoncør, siger Michael Seiding Larsen (V). Partiet peger samtidig på at de har svært ved at forstå at en række småbesparelser på mellem 50.000 og 100.000 på borgernære ting, overhovedet er taget med i det flertallet kalder ”omprioritering”.
- Vi siger nej til at spare på at nedlægge boldbaner, juletræer og blomsterprogram. Jeg forstår ikke, at det er taget med og at de gider tage de øretæver. Det giver ingenting i et budget på tre milliarder, siger Bo Manderup (V) og henviser til at de tre ting er besparelser på henholdsvis 50.000, 100.000, og 50.000 kroner.
Den kollektive trafik, ser ud til at gå fri, mens  bogbussen bliver nedlagt af flertallet, der så umiddelbart undlader at spare på arbejdsløse, samt hjælp til handicappede og ældre. De må dog imødese mere brugerbetaling på plejecentre. Puljen til markedsføring skæres med en million og det samme gælder puljen til erhverv og turisme.
Et par pendlerinstitutioner bliver også stoppet som så - Elnasminde og Mælkevejen, mens det bliver dyrere at sende sit barn i skoleklub.
”Mysterie-forslaget” om at spare fire milioner på ”Kan og skal”-opgaver er sat ned til tre millioner, efter politikerne fik præsenteret, hvad forslagene er. Det er dog ikke offentliggjort endnu.

Du kan læse mere om budgetforliget i artiklerne:
https://www.sydtid.dk/budget-df-sneg-sig-med-i-det-fine-selskab-og-borgmesteren-fik-sit-nye-rådhus og
https://www.sydtid.dk/v-forslag-kunne-måske-stoppe-besparelser​
 

Arkivfoto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar