• www.henriks-hvidevarer.dk

Mølleporten skal endelig renoveres, efter man har fået et fondstilsagn på op til 10 millioner kroner. Arkivfoto

Fondsmillioner skal redde Mølleporten

Et tilsagn på 10 millioner fra A.P. Møllers fond, betyder at den unikke Mølleport i Stege, endelig kan renoveres...

 

Stege Helt tilbage i 2013 skrev avisen om planerne for at renovere den enestående Mølleport i Stege, og i sommerferien lykkedes det så at få A.P Møllers fond til at støtte op, og donere op til 10 millioner kroner, der skal redde det unikke bygningværk.
- Det er kommunen der har søgt i et samarbejde med Møns Museum og Lykke og Nielsen Arkitekter, fortæller udviklingsdirektør i kommunen, Jan Michelsen, der påpeger at projektet er en noget anderledes end det fra 2013 - blandt andet fordi der også er en del trafikomlægninger og i øvrigt nedrivning af Storegade 88C med i puljen.
Planen er således at terrænet omkring Mølleporten sænkes til det oprindelige niveau - omkring 70 centimeter og danner en helt ny plads - desuden skal der udvendigt etableres adgang til ”den høje dør” via en ny trappe udefra.
Samlet vil projektet koste godt 17 millioner, hvor kommunen skal finde små 3,5 millioner til trafikomlægninger, mens fonden giver op til 10 millioner.
Mølleporten er etableret i slut 1400-tallet, og er den ældste af blot to bevarede middelalderbyporte i Danmark (Fåborg er den anden), og med renoveringen bibeholder Stege sit markante vartegn, der er en unik del af landets historie.

Mølleporten skal endelig renoveres, efter man har fået et fondstilsagn på op til 10 millioner kroner. Arkivfoto

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Det vil være af stor værdi for byen, at Mølleporten bliver renoveret. Men men men,det vil være synd og skam at etablere en trappe til fangehullet. Det vil sikkert være interessant at komme op og høre historierne om dette sted, men det vil derfor også hurtigt blive nedslidt igen. Det er jo trods alt kun et tomt rum nu, så lad det være.

Tilføj kommentar