• www.henriks-hvidevarer.dk

Borger ønsker et midlertidigt lyskryds etableret ved Brovejen/Rampen, når tunellen under jernbanen lukkes det meste af næste år. Banedanmark har endnu ikke taget stilling hertil. Foto: Klaus Lohmann

Ønsker lyskryds ved Orevej

Borgere ønsker lysregulering ved Rampen/Brovejen, men selvom tunellen under Orevej lukkes til januar, har Banedanmark endnu ikke taget stilling til om der skal etableres lysregulering eller ej. Tunellen vil dog være åben for al trafik indtil 8.30 hver morgen.

Ore/Vordingborg Når Banedanmark til januar lukker tunellen, der forbinder Orevej med Marienbergvej i Vordingborg bliver alle trafikanter ledt op ad Rampen til Brovejen. 
Bent Frederiksen, der bor på Ore, har i den forbindelse henvendt sig til Sydsjællands Tidende for at få svar på, om der bliver etableret lysregulering på Brovejen/Rampen; det har han nemlig ikke selv kunnet få svar på fra Banedanmark.
Bent Frederiksens bekymring skyldes, at der i de 14 dage, tunellen tidligere på året var spærret, var trafikpropper og der skete uheld i krydset ved Rampen/Brovejen. Det fortæller han til avisen.
- Der var proppet med biler helt ned til Orevej og der var mange farlige situationer, for du kan ikke se om bil nummer to fra Næstved skal dreje eller skal lige ud, og så tager mange en chance, siger Bent Frederiksen. Han håber således meget, at der bliver lysreguleret, da der også siden er kommet meget tung trafik i forbindelse med brobyggeriet og havneudvidelsen.

Har ikke taget stilling
Selvom det lige straks er januar, så har Banedanmark endnu ikke taget stilling til, om der kommer en midlertidig lysregulering på Rampen/Brovejem. Det fortæller Banedanmark til Sydsjællands Tidende.

Åben for morgentrafik
Banedanmark oplyser iøvrigt, at tunellen under Brovejen fra januar til oktober kun vil være lukket om dagen, når der udføres arbejde på tunellen, mens den vil være åben om morgenen indtil klokken 8.30 og igen om aftenen og natten. 
- Vi er i løbende dialog med kommunen om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for trafikafviklingen både for bløde trafikanter og vejtrafikken i området, skriver Banedanmark til avisen. 

Borger ønsker et midlertidigt lyskryds etableret ved Brovejen/Rampen, når tunellen under jernbanen lukkes det meste af næste år. Banedanmark har endnu ikke taget stilling hertil. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Mht lukning af tunnel under og det kaos der følger... Bor på ore og frygter det ikke. En kæmpe kæmpe kæmpe fejl er at der er åbent for trafik under broen til kl 830. Netop trafikken under broen er den direkte årsag til kaos om morgenen. Hvis den er åben fra kl 18 til 0600 er det fint. Men det skal kun være trafik til og fra ore der skal have mulighed for at benytte rampen i højfrekvens tidsrummet. Derved vil der ikke opstå kø på broen med folk der skal under broen for at komme til byen. Kort sagt.. Luk for trafik under broen når trafikken er værst..der er fire andre veje at komme til byen på men kun en til og fra ore. Vi der bor derude må bare køre det ekstra.. Lad cykler og fodgængere passere under broen og børn til Rudolf steiner skolen kan blive sat af ved netto eller lign og gå i sikkerhed på den rigtige side af vejen hele vejen. Sværere er det ikke Mvh Morten Dalgård..

Det er da umuligt at gennemføre uden trafiklys. Det har været fuldstændig kaotisk de gange, der har været omkørsel af Brovejen. Eks. var der gult blink i begge ender af Brovejen, ———- hvem har så forkørselsret? Bilerne holdt langt nede af Orevej. Ventetid : 25 min. for at komme væk fra Orevej. Der må og skal være lysreguleret. Hvor svært kan det være! Hanne Devantier

Tilføj kommentar