Allan Huglstad undrer sig over, hvorfor den gamle vandpumpe er blevet fjernet fra voldanlægget i Stege, da den er med til at fortælle den gamle historie om, hvor Steges borgere gennem århundreder fik sit drikkevand fra. Foto: Mille Holst

Historisk anlæg fjernet ad bagvejen

En historisk brønd i Stege er blevet sløjfet og vandpumpen fjernet, selvom de er omfattet af en fredning. Kulturstyrelsen har ud fra oplysninger fra Vordingborg Kommune besluttet at pumpen ikke må stilles op igen, men noget tyder på at oplysninger er blevet tilbageholdt for styrelsen, der nu mener, at pumpen skal tilbage i anlægget igen.

Stege En lidt bar plet i voldanlægget i Stege er det eneste, der i dag indikerer, at her fik Steges borgerskab i gamle dage sit drikkevand fra. Med den regn, der i disse dage falder, går der ikke længe, før græsset helt har overtaget pletten og dermed skjuler, at her i fordums tider var et sandt leben.
- De unge piger blev sendt til brønden for at hente vand, og på stedet er der den dag i dag en trappe op fra voldgraven og ned ad volden til Møllebrøndstræde. Drenge og unge mænd flokkedes om brønden (pigerne) for at hjælpe dem med at bære vandet hjem - mange ægteskaber er nok grundlagt her, fortæller Allan Huglstad, der selv voksede op i Stege by og kan huske, at man drak vand fra pumpen i hans barndom i 1950’erne, når man legede og sloges i anlægget, ligesom bækken også dengang løb mellem de to volde. Dengang var der desuden hvide træbroer, der forbandt trapperne over voldene, så man kunne gå tørskoet henover bækken i bunden.
Allan Huglstad mener, bybrønden i Stege er 300 år gammel og at pumpen har mindst 120 år på bagen, og han argumenterer for, at Møllebrøndstræde, er opkaldt efter brønden, der ligger lige ved. I bogen ”Fotominder fra Møn & Omegn” af Hans Ole Petersen, udgivet i 2003, fremgår det iøvrigt, at det er denne bybrønd Gustav Wied beskriver i novellen ”Afslutning” fra samlingen ”Barnlige sjæle” fra 1893. Wied boede nemlig i en periode hos sin bror i Lendemarke og kendte dermed Stege by, og han beskriver det rend, der var til og fra brønden.

Misinformerer styrelse
Allan Huglstad anerkender fuldt ud kommunens ønske om at sløjfe brønden for at mindske risikoen for forurening af grundvandet.
- Men man kunne jo godt lade pumpen blive stående, mener han.
Det mener man i Vordingborg Kommune dog ikke kan lade sig gøre. Her har man nemlig spurgt Kulturstyrelsen, om pumpen må komme op igen, hvilket styrelsen umiddelbart har svaret nej til. Vordingborg Kommune har derfor lagt pumpen i depot, men om nogle år bliver den helt skrottet, hvis ikke der er nogen, der vil overtage den.
Men helt så enkel er sagen dog ikke. Kulturarvstyrelsens svar til kommunen er nemlig baseret på de oplysninger kommunen selv har givet i forbindelse med sin forespørgsel om genopstilling af pumpen. 
Thomas Roland, arkæolog i Slots- og Kulturstyrelsen, har svaret på kommunens forespørgsel, og han fik den opfattelse, at pumpen var fra 1905 og dermed vurderede han, at den ikke måtte genopstilles på voldanlægget.
”Et meget fint svar”, kalder kommunens jurist svaret fra Kulturstyrelsen i en intern mail, som avisen har fået adgang til.
Thomas Roland præciserer overfor avisen, at alt indenfor voldanlægget er omfattet af fredningen - dermed også pumpen, og Vordingborg Kommune skulle have søgt om tilladelse til at fjerne den, inden, de gik i gang. Var det af henvendelsen fremgået, at pumpen var en del af et brøndanlæg, der rækker langt tilbage i Steges historie, havde han svaret kommunen anderledes.
- Så ville vi umiddelbart ikke give tilladelse (til at fjerne den, red.), siger han og fortsætter:
- Har brønden en historisk tilknytning til volden, så vil jeg kigge nærmere på det. Er der en kulturhistorisk sammenhæng, så er det et andet svar.
Han mener således, at var henvendelsen fra kommunen kommet ”efter bogen” og med de korrekte oplysninger, så ville han nok have givet tilladelse til at fylde brønden op af sikkerhedsmæssige årsager.
- Men pumpehovedet skal nok ikke fjernes, for dén historie er vigtig at fortælle, siger han og åbner op for, at pumpen kan blive genopstillet, hvis kommunen, en lokalhistorisk forening eller andre ansøger om lov til at opstille brønden og iøvrigt kan argumentere for dens historiske betydning. 

Mangler penge
Knud Jørgensen, ingeniør i Vordingborg kommune, fortæller, at bybrønden i Stege ikke har været i brug siden Stege vandværk blev opført i 1905.  I mange år har den været rustet fast, så den ikke har kunnet bruges overhovedet; eksempelvis fungerede den ikke i hans barndom i 1970’erne og 80’erne.
- Vi har sløjfet brønden for at beskytte grundvandet, siger han og fortæller, at man sløjfer alle brønde, der er taget ud af brug for at hindre eventuelt forurenet overfladevand i at trænge ned til grundvandet.
- Brønden er fyldt op med benzonit, der er en slags ler og som vandet ikke så godt kan trænge igennem, og tilsidst er der lagt muldjord på, siger han og fortæller at arbejdet er foretaget sidst i 2017.
Ifølge Knud Sørensen var planen, at en forening eller lignende kunne få lov at få pumpen og stå for vedligeholdelsen af den.
- Vi har ingen midler tilbage (i Trafik, Park og Havne, red.). Siden 2007 er der skåret en medarbejder væk hvert år, men opgaverne er stadig de samme. At male en pumpe og samle papir op, det bliver nedprioriteret, fortæller han.
- Pumpens historie er ikke en historie, vi skal fortælle. Det må nogle andre gøre, siger han.

Den eneste tilbage
Ifølge Allan Huglstad er brøndens historie, at den forsynede såvel byens indbyggere som beboere uden for volden med rent kildevand.
- Dette anvendte man specielt til madlavning og tøjvask, da brøndvandet mange steder havde stort indhold af okker.
- Bybrønden har stået der, siden befæstningen blev umoderne, men stadig mens der var vand tilbage i voldgraven. Den er en integreret del af hele anlægget med vold og Mølleport og formentlig også omfattet af fredningen, siger Allan Huglstad og kalder fjernelsen af pumpen for ”manglende lokalkendskab eller tankeløshed” og han er helt uforstående overfor, hvordan kommunens folk har kunnet fylde brønden og fjerne pumpen uden først at have konsulteret Slots- og Kulturstyrelsen.
- Når der er en brønd med vandpost i bunden af volden, burde man jo automatisk tænke: Er den omfattet af voldens fredning? Hvorfor er der en brønd der? Har den en historie - er den bevaringsværdig?, siger han.
- Mig bekendt er det den eneste bybrønd (ikke landsbybrønd), vi har tilbage i kommunen, siger han.
Knud Jørgensen i Vordingborg Kommunes afdeling for Trafik, Park og Havne erkender, at kommunen skulle have haft spurgt styrelsen om tilladelse til at udføre arbejdet.
- Vi tænkte ikke lige over det, siger han og fortæller, at heller ikke museet er blevet hørt i sagen.

Ingen interesse for vand
På lokalarkivet på Møn har man ingen optegnelser om brønden - eller nogen brønde overhovedet. Der findes tilsyneladende hverken gamle kort, hvor brøndene er angivet på eller beskrivelser. Susanne Outzen på lokalarkivet mener, at det måske skyldes, at man altid har skullet bruge drikkevand og det derfor ikke har været noget, man har hæftet sig ved.
- Man har registreret bygninger og matrikler, men ikke brønde siger hun og fortsætter:
- Generelt ved vi ikke noget om bybrønde. Jeg har også arbejdet på arkivet i Næstved, der har jeg heller aldrig hørt om bybrønde, siger hun, men ved, at de har været der et sted.
Allan Huglstad ved dog, at der findes adskillige optegnelser over bybrønden.
- I 1990-91 fandt jeg en masse om denne brønd, dens historie, vandføring i voldgraven, de forsvundne hvide broer og meget andet i kommunalarkivet for Møn Kommune, så jeg ved, der findes rigeligt med oplysninger, siger han, og fortæller, at arkivet siden det ved kommunesammenlægningen blev flyttet til Vordingborg og her aldrig er blevet systematisk registreret og placeret, hvorved ingen rigtig kan finde noget i det.

Allan Huglstad undrer sig over, hvorfor den gamle vandpumpe er blevet fjernet fra voldanlægget i Stege, da den er med til at fortælle den gamle historie om, hvor Steges borgere gennem århundreder fik sit drikkevand fra. Foto: Mille Holst

Pumpen fra 1905, som den så ud i voldanlægget. Nu står den i Vordingborg Kommunes depot. Privatfoto

Den gamle trævandpost afbilledet engang i 1800-tallet. Det er tidligt forår, og vandposten er stadig pakket ind i halm for at forhindre frost. Billedet er gengivet i ”Fotominder fra Møn & Omegn” af Hans Ole Petersen fra 2003.

Tilbage til forsiden

Kommentarer

ØV, for kulturens fortidsminder...

Tilføj kommentar