Chanette og Christian Benzner overtager Yogaloft per 1. september med vil køre stedet videre i samme ånd som hidtil. Foto: Mille Holst

Yogaloft skifter hænder

Yogaloft i Nyråd skifter 1. september hænder. Ånden føres videre, men en række nye tiltag er på bedding.

Nyråd Kort før påske i 2016 slog Yogaloft i Nyråd for første gang dørene op for yogaudøvere. Siden har stedet fungeret som aftenskole med tilskud fra Vordingborg Kommune. Per 1. september ændrer stedet dog status fra aftenskole til privatejet virksomhed. Chanette og Christian Benzner har nemlig overtaget stedet, som de fremover vil drive som privat virksomhed ved siden af deres faste jobs som henholdsvis afdelingsleder i Novo Nordisk og som selvstændig indenfor udviklingen af specialmaskiner indenfor metalindustrien.

Supplerer med events
Chanette underviser i forvejen på Yogaloft og det engagement regner hun med bliver intensiveret i fremtiden, men hun er samtidig hele tiden på jagt efter andre yogainstruktører.
Mange af de eksisterende hold, som nuværende medlemmer af Yogaloft allerede kender, fortsætter efter 1. september og i det hele taget vil parret køre virksomheden videre i samme ånd som den hele tiden har fungeret. Men der bygges hele tiden ud med andre typer yoga samt månedlige events som eksempelvis workshops eller foredrag, der på forskellige måder kan relatere til yoga. I de kommende tre måneder er der lanlagt events med fokus på ernæring og kost samt æteriske olier.

Nye tiltag
Blandt de nye tiltag er hold i klangyoga samt qigong yoga, der er en bevægelsesyoga i familie med tai chi samt nogle yogaformer med fokus på puls og styrke.
- Du kan godt komme til at svede i yoga, fortæller Chanette Benzner, der håber, at brugerne vil tage godt imod de nye tiltag, der på sigt også  vil indbefatte et øget fokus på yoga for børn, hvor yogaøvelserne især for de mindste bliver leget ind.
De første børnehold starter til oktober.
Nyt bookingsystem
Per 1. september træder desuden et nyt bookingsystem i kraft, Mindbody, og på de to første åbningsdage 1.-2. september står Chanette og Christian Benzner parat til at hjælpe de medlemmer, der har svært ved at finde ud af det nye system. Priserne forbliver stort set uændrede, men nu med mulighed for studie- og pensionistrabat.

Åbningsevents
I åbningsweekenden kan tidligere og nye medlemmer samt alle interesserede desuden få en rundvisning på stedet og man kan melde sig til op til  fire timers yogaevents. 
Lørdag klokken 10-11 er der børneyoga, klokken 11-12 kan man prøve klangyoga. Klokken 12-13 er der gratis KT Core, der er styrketræning, og klokken 13-14 er der yin yoga.
Pladserne fordeles efter først til mølle princippet, og deltagere skal booke sig ind for en time ad gangen.
Vil du vide mere om Yogalofts hold efter 1. september, så følg med på www.yogaloft.dk

Chanette og Christian Benzner overtager Yogaloft per 1. september med vil køre stedet videre i samme ånd som hidtil. Foto: Mille Holst

Når det er særlig varmt kan dørene stå åbne udtil. Foto: Mille Holst

Yogarummet set fra balkonen. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Meget fin hjemmeside - jeg vil følge med på www.yogaloft.dk

Tilføj kommentar