Man må gerne bygge i en by...

Kurt Johansen, Carsten Olsen, alle S og medlemmer af Plan- og Teknikudvalget samt Anders J. Andersen, Keidamsvej 7, 4760 Vordingborg

På sidste møde i kommunalbestyrelsen vedtog et stort flertal, heriblandt Socialdemokratiet, at ”Der skal indledes en dialog med parterne for derigennem at få udarbejdet et mere detaljeret planforslag” for Cabaret-grunden i Stege.
Vi har lyttet til de mange kritiske høringssvar og skrinlægger nu det fremlagte forslag. Vi værdsætter det store engagement i høringssvarene, og her rækker vi hånden frem til alle involverede parter, så vi i fællesskab gennem dialog kan finde en løsning, der tilfredsstiller alle.
S vil ikke lade grunden forblive ubebygget: Møn har mange sociale problemer. Det vil gavne Møn, hvis vi til Stege kan tiltrække ressourcestærke borgere. Det vil blandt andet gavne skolen, arbejdsmarkedet og handelslivet. En enkelt bebyggelse gør det ikke alene. Men det er luksus at lade en tom grund, hvor der tidligere har ligget et stort grimt byggeri og købt for dyrt af kommunen, få lov til at ligge hen midt i Stege.
Ja, der er huse til salg på Møn. Men der er ingen lejligheder med en så enestående udsigt og beliggenhed som Cabaret-grunden.
Vi må gribe hver eneste chance for at fremme bosætning. Vi har simpelthen ikke råd til andet. Alt andet er uansvarlig økonomisk ledelse af fællesskabet.
Herudover lægger S vægt på at beskytte Steges helt unikke byvold. Den er enestående i Danmark. Vi vil også om muligt fremhæve volden. I dag kan man næsten ikke se volden fra Langlinie. God arkitektur ved siden af kan fremhæve volden visuelt. Vi kan altså både få i pose og sæk: Godt boligbyggeri og en mere synlig byvold. Vi siger ikke, det er let. Men vi er ambitiøse og parat til at tage arbejdshandskerne på - sammen med andre.

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Så de herrer mener at man gerne må bygge i en by..... Hvad med at udvide det begreb bare lidt, og til at gælde hele den her kommune, hvor folk ønsker at bygge deres egen bolig!!! Vordingborg kommune har brug for hver eneste Borger der gider bosætte sig her i den her kommune, men det er åbenbart ikke gået op for den her kommunes byråd endnu! Alle steder møder folk der ønsker at have indflydelse på deres bolig åbenbart en modstand, der grænser det til det utålelige! Efter mere end et år, mødes vores - forhåbentlig - nye genboers en indædt modstand mod at bygge en bolig, på en grund de har erhvervet, hvor de nedrev et hus, der var i en så elendig forfatning, at det trodser enhver beskrivelse, for at bygge et nyt hus! Sidste nye påfund, er at DN ( vorherrebevares) og naboer nu lige pludselig skal ind over med en 10 ugers høring - for om at der må bygges et hus, hvor der i forvejen altid har ligget et hus!! Resultatet er at de her mennesker i god tro har købt en grund med et ruin af et hus - hvor man vitterlig skulle mene at man uden problemer skulle opføre et pænt og nydeligt hus, istedetfor at omgivelserne skulle belemres med det syn af en ruin det vitterlig var!! Der er bestemt ikke noget at sige til at Vordingborg kommune er "nederen" i forhold til ny tilflyttere, når vi i enhver afkrog af den her kommune, Forsøger at " hyppe egne kartofler" , istedetfor at have en politik der gælder for hele kommunen! Danmark er et lille land, og vores kommuner endnu mindre - er det virkelig for meget at forvente - at vi i det mindste indenfor vores lille kommune trække på samme Hammel???

Hej Mona. Du kan ikke bruge det barnlige sludder om at man må bygge i en by til noget. Man må bygge i en by HVIS man overholder reglerne. Socialdemokraterne ønsker hverken at overholde reglerne eller læse de breve de får fra højere instanser som forklarer dem reglerne. Men det kan aldrig blive reglernes skyld.

Tilføj kommentar