Dans gennem 25 år - ingen trin er forbudt...

Vordingborg var et af de allerførste steder med ældredans til slagermusik med orkestret Birkum. Det er snart 25 år - og 4000 arrangementer - siden, men mange er stamgæsterne kører gerne vejene tynde, for at danse flere gange om ugen. Mest for at møde mennesker og få nye venner i den tredje alder, i stedet for at sidde alene. Tag med Sydsjællands Tidende, hvor ingen trin er forbudte...


Han står ved bilen på P-pladsen foran Hollænderhaven. Skoene skal lige skiftes efter den lange køretur nede sydfra og skjorten - kongeblå med palmer på - skal lige sidde ordentlig, inden han entrerer det forjættede land. 

Et par damer i lette sommergevandter, er allerede på vej ind gennem døren, og smiler til hinanden.

- To ”classsic”? Som i plejer?, siger Jette Johansen.

- Ja det skal ikke laves om, lyder det, da hun serverer et par øl til damerne, inden de løser billet hos Tom. Også til den 9. september, lyder det fra de to, der lige får et lodtrækningsnumre og en dansekalender med på vejen.

Vi er til ældredans i Hollænderhaven, og selvom klokken endnu ikke har slagen 14, kan man mærke, at humøret er på niveau med en gymnasiefest omkring midnat. Måske lidt mere tækkeligt, men ved de små borde bliver der givet øjne og skævet mod de kønne  piger - og mænd. For  hankøn er lidt undertal. Det handler dog om det samme, som til førnævnte gymnasiefest...

- Det er meget socialt og damerne vil gerne se på nogle herrer. Det er den samme gamle leg - der kommer bare ikke nogen børn ud af det, siger Tom med et skævt smil, mens han hilser på en af de gamle kendinge, der er ved at løse billet.

 

En legende

Tom har efternavnet Birkum og er manden der opfandt ældredans herhjemme. Det er 25 år siden, til september, at Ringsted, Slagelse, Næstved og Vordingborg, lagde gulve til de allerførste dansefester, med populærmusik på dansk. 

Dengang var hans nu 90-årige far - Poul Birkum - med hver gang. De var et team. Efterhånden spiller Birkum senior, dog kun en gang imellem.

- Han var med ude i går, men han  får jo ikke drukket noget, siger Tom Birkum. Lidt bekymret. De to er nærmest legendariske på det meste af Sjælland. Navnet forpligter og Poul Birkum, kan fejre 75 år som musiker næste år. Således må du - hvis du nogensinde har kigget efter arrangementer i en Sjællandsk lokalavis - hvorsomhelst - være stødt på Birkum-navnet, der har spillet alt fra pigtråd til ”suppe, steg og is” i snart sagt hvert et forsamlingshus. De spiller i øvrigt også gerne sammen med gutterne fra Butterflies - Brian og ”Fætter”, der sammen med Banko-Carl, har gjort det Sydsjællandske til arnestedet for den måske mest folkelige form for forsamlingshus-hygge.

 

4000 danse

- Vi er måske det mest kendte ukendte band, siger Tom Birkum, der viser jubilæumshæftet, som hans kone har lavet. 3.965 gange har han spillet op til ældredans. 1,4 millioner kilometer har han kørt, for at spille giro 413-hits, for de dansehungrende 60-plussere.

- Det er faktisk ikke så meget min type musik, siger han. 

- Men det har været fantastisk. Jeg har været så privilegeret, tilføjer han og understreger, at siden han hørte Beatles, vidste han, at han skulle være musiker. Således er han hvert år til stor Beatles-fest i Liverpool og rejser,  når han kan.

- Tidligere havde vi 300 arrangementer om året. Nu holder vi det nede på et par hundrede, siger Tom Birkum, der selv netop her rundet pensionsalderen. Det er således også ”tredje generation”, at ældredansere, der får lov at svinge skankerne, til alt lige fra klassisk vals over polka og til jitterbug. Og selvfølgelig ”et par af de langsomme”. Der kan det godt være på engelsk, hvis det er Tom Jones eller Engelbert Humberdinck, men alt er i et klart og fingerfærdigt koncept. Ens hver gang, men med lidt forskelige numre. Herretur, dametur, lodtrækning, jitterbug, kaffepause, og så videre. 

Man bliver helt svedt, af alt det den pensionerede generation kan nå på sølle tre timer.

 

Ingen lurepassere

- Beklager forsinkelsen. Jeg havde lige besøg fra Sydsjællands Tidende, siger Tom  i mikrofonen. Klokken er 14.02 og tonen slås an med: ”Så går vi til ældreddans...”, parafraseret over Gustav Wincklers, ”Så går vi til enkebal”, som Katy Bødger sang til tops i 1973.

Aldrig så snart er tonen slået an, før der kun er et par stykker, tilbage ved bordene, hvor der før blev drukket en øl fra glas eller lidt rødvin.

Denne generation er kommet for at danse. Ikke noget med at lurepasse i hjørnet. Og de kan danse.

- Jeg kan især godt lide jitterbug, siger Jessie Olesen. Hun er fra Nykøbing F, og er lige færdig med første dans og  påpeger, at det er manden, der får lov føre.

- Det er meget forskelligt hvordan de danser. Nogen har flair for det, siger hun. Det er cirka ti år siden manden gik bort.

- Jeg kunne ikke bare sidde derhjemme og glo, siger Jessie Olesen, der er fast i Bårse og Toreby - ud over Vordingborg.

- Som pensionist vælger jeg jo selv hvad jeg vil. Jeg elsker at danse.

Men hvorfor lige det her. Hvorfor ikke... Petanque?, spørger journalisten?

- Jamen jeg spiller også pentanque. Og svømmer og cykler. Jeg har jo ikke en arbejdsuge på 37 timer, jeg skal passe, siger Jessie Olesen, der holder af det sociale sammenhold. Og musikken. Og alle danser med alle. Og mange kender hinanden. Måske også lidt for meget.

 

En ven

- Jeg kommer her selv. Der kan godt være lidt kliker, men jeg kommer hver gang det er her i Vordingborg, siger Anita Stæhr, der flyttede fra Bårse til Snertinge, for nogle år siden.

Om kort tid, kan hun fejre sin 70-års dag.

- Jeg kom oprindeligt for det sociale. Jeg kunne nok godt tænke mig at møde en ven, siger hun og kigger ud på parrene der danser. Hun elsker at danse, men mistede sin mand i 2008. Første dans var i 2010.

- Jeg blev lidt for alene. Så tænkte jeg, at jeg ville prøve at kigge forbi. Bare mig, siger hun. 

Og man kan møde en ven.

- Jeg var oppe sidste måned og spille til et bryllup i Frederikssund. Det var et par, der havde mødtes til ældredans. Jeg har også nogen der er til mange af arrangementerne. De kører simpelhen efter dem, siger Tom Birkum.

 

Seks dage om ugen

- Da jeg blev alene kunne jeg ikke sidde derhjemme. Jeg ville ud og møde mennesker, siger Erik Larsen. Første dans var i 2002 og seks dage om ugen kørte han til ældredans, da det gik højest. Nu er det kun en to-tre gange om ugen. Han kører gerne langt fra hjemmet i Idestrup på Falster.

- Holmegård, Toreby, Øster Ulslev, Haslev, Damme... 

Listen er lang.

- Den anden dag kørte jeg til Gørlev. Det er 240 kilometer. Det var nok lidt for langt, siger han. Men han kender jo folk. I lodtrækningen, er han faktisk oppe på at have vundet 100 gange, fortæller han til Tom Birkum, ved indgangen.

- Og du sagde det kun var 99, griner han.

Erik Larsen er ikke kommet alene. For 14 dage siden mødte han Margarita Jørgensen, som sidder ved siden af med opsat hår og lang sort kjole. De mødtes selvfølgelig til ældredans. De har danset en del siden. Erik Larsen har også været på besøg, fortæller han.

 

Var syg een gang

Da det er damernes tur til at byde op, går Anita Stæhr resolut hen og byder en nydelig herre i lyseblå skjorte op og fluks er de på gulvet. 

Hun er taget med flextur hertil. Hun ville gerne op, når der var noget i Bårse, men det bliver for langt og for dyrt. Så er det fint med Vordingborg.

- En gang var jeg syg, og en anden gang skulle jeg have ordnet mit gebis. Så der kunne jeg ikke komme. Men jeg sørger for at komme hver gang ellers, siger hun.

- I stedet for bare at blive hjemme, siger hun. Hun kan godt lide musikken, men husker også festerne i Kirkeskoven, med pigtråd - og Klaus og Servants.

Nu er det i Hollænderhaven og selvom arrangementerne  er populære, er mange rykket. Og mange forsamlingshuse er blevet ”nøglehuse”, så Tom Birkum må klare nødningen selv. Af de oprindelige byer, er det nu der kun Vordingborg og Ringsted, der er tilbage. Og Vordingborg er endda rykket fra Kirkeskoven til Hollænderhaven. Dengang kunne der snildt være 100. I dag er der  omkring de 25 dansende per gang. Til gengæld kommer de fra hele oplandet. 

Den gruppe derover er fra Haslev, siger Tom Birkum. I går var han i studiet og indspille. Han har udgivet 21 plader med dansk-top hits. I dag er han i Vordingborg.

Privat bor han dog Sverige. Der har han faktisk boet i mange år.

- Min kone er svensk. Det var også der -  i deres folkeparker, at vi fandt ældredansen og førte den hertil, siger han.

Konen Gitte Drongesen, har han også ført med hertil, når der er ældredans, hvor de udgør deres eget lille dansepar i det musikalske firma. Her handler det ikke om hvad der bliver spillet, eller hvem man danser med. Bare man gøre det. Og det gør de hos Birkums, med usvigelig sikkerhed. Ikke en tone misses, da han kigger op og endda har tid til at give et vink med den ene hånd og spille videre med anden, da avisens udsendte forlader ældredansen,  hvor sæsonen nu er sat i gang, for 25. sæson, mens Erik Larsen med et fast tag om Anita Stæhr glider hen ad gulvet og Tom Birkum ”gemmer et lille smil, til det bliver gråvejr”.                                            


Mith

Tilbage til forsiden

Kommentarer

er der stadig dans i toreby

Jeg vil bare lige høre om der er Enkebal&Singlefest i Toreby &Vordingborg.???

Tilføj kommentar