Misbrug af e-boks...

John Garodkin

Oregårdsvængevej 15

4720 Præstø

 

Misbruger Vordingborg Kommune vores e-Boks?

For et års tids siden fik en del borgere (hvis ikke alle) en meddelelse om radonsikring af deres boliger fra Vordingborg Kommune – en meddelelse, der lige så godt kunne have været bragt i Sydsjællands Tidende. Meddelelsen gav ophav til en del indlæg fra borgere, der syntes, at deres e-Boks var blevet brugt til noget, den ikke burde.

Nu har Vordingborg Kommune gjort det igen. Per 1. maj 2017 har Afdelingen for Pleje og Omsorg udsendt en "Invitation til informationsmøde – Sundt seniorliv" til en udvalgt målgruppes e-Bokse. En målgruppe, som for manges vedkommende oven i købet absolut ikke er fortrolige med IT og e-Boks. Det drejer sig om en invitation, der intet personligt indeholder, og derfor sagtens kunne have været bragt i Sydsjællands Tidende under "Nyt fra Kommunen". Det er vigtigt for mig, at understrege, at jeg ikke finder noget galt i indbydelsen – kun formen, hvorunder den fremsendes. Hvis den skulle sendes personligt, kunne det have været foregået som e-mail eller med det "døende postvæsen".

Personligt føler jeg, at Kommunen misbruger (med et mere moderne ord: spam’er) min e-Boks. Min personlige e-Boks er oprettet for at få personlige meddelelser fra sundhedsvæsenet, skattevæsenet, pensionsvæsenet, mine forsikringer med videre. Hvis "Kommune-spam" fremover griber om sig, vil den høje værdi e-Bokssystemet er i besiddelse af ganske langsomt blive ødelagt.

Da det ikke kan udelukkes, at der er noget, jeg helt har misforstået, vil jeg meget gerne høre andre borgeres og sagkundskabens tilkendegivelser om dette emne.

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Ja - det offentlige misbruger E-boks. jeg modtager jævnligt brugerundersøgelse fra Randers sundhedscenter, da jeg var så dum at tilmelde mig et sundhedscheck.... Det vigtige og personfølsomme brev i min e-boks lyder således: fra: Randers Sundhedscenter Biografgade 3 8900 Randers C Telefon 89 15 12 15 ihl@randers.dk www.randers.dk 15. maj 2017 Hej Holmgaard Du kan nå det endnu. Brug 3 min og vind et gavekort på 500 kr. til Restaurant Flammen. Vent ikke for længe – undersøgelsen slutter snart. Du har været til et helbredstjek i Randers Sundhedscenter. Jeg vil derfor bede dig svare på nogle få spørgsmål om dit besøg og om helbredstjekket. Det tager ca. 3 minutter. Klik på følgende link for at deltage i undersøgelsen: www.survey - xact.dk Det er vigtigt for os, at du svarer, da dine svar kan bruges til at gøre helbreds- tjekkene endnu bedre. ................ jeg skrev til sundhedsdamen at jeg frabad mig sådanne breve... - Hendes svar var følgende: Hej Holmgaard, Tak for din mail. E-boks bruges bl.a. af det offentlige til at sende informationer og dermed også spørgeskemaundersøgelser. Det er en personlig indgang til en spørgeskemaundersøgelse, som kun må og kan bruges af dig. Den kunne i princippet lige så vel være sendt i papirform til din fysiske postkasse, men det må vi som udgangspunkt ikke længere i det offentlige. Jeg kan af andre eksempler nævne, at undersøgelsen "Hvordan har du det?" Fra Region Midtjylland også sendes ud via e-boks. E-boks skal opfattes som din fysiske postkasse - bare digitalt. Du vil derfor i fremtiden også opleve, at flere ting vil lande i din e-boks - også generelle informationer fra din kommune, som ikke nødvendigvis indeholder personfølsomme oplysninger. I fremtiden vil også indkaldelser til Tjek dit helbred komme via e-boks. Jeg håber, at det var svar på din henvendelse, og jeg skal beklage, hvis du har følt dig generet, det har på ingen måde været hensigten.

Ja, jeg får konstant mails fra statens serum institut om undersøgelser som jeg ikke gider at bruge min tid på. Indtil nu har de sendt 7 af dem, og selvølgelig kan man ikke makere lortet som spam. Her i dag fik jeg en fra et eller andet lokalområde pis, og det var endnu en undersøgelse. Lad mig nu bare være for helvede og kun send det vigtige!

Har også fået en undersøgelse fra det offentlige. De skriver: Hvis vi ikke hører fra dig i løbet af to uger, vil vi sende en ny indbydelse til dig. Nej tak! Nu og for altid. Hvor svært kan det være.

Tilføj kommentar