Arbejdet med at losse skibe på Vordingborg havn kan ikke direkte ses i støjmålingerne i byen. Foto: Mille Holst

Skibe giver ikke forklaring på nattestøj

Støjniveauet i Vordingborg by er generelt væsentligt over den tilladte grænse på 50 decibel. Men hvor kommer støjen fra? I denne uge kigger Sydsjællands Tidende nærmere på Vordingborg havn.

Vordingborg Da Sydsjællands Tidende 15. november bragte en artikel om Banedanmarks støjmålinger i Masnedsund, fik det flere borgere til at henvende sig til avisen og fortælle om deres oplevelser med nattelydene, der hvor de bor.
En af dem, der har henvendt sig er Birthe Rejnholt Pedersen, der sammen med sin mand Lars Christensen bor på stationsvej 85, hvor Banedanmark har stillet den ene af tre støjmålere op. 
- Min mand og jeg er overbeviste om at vindturbulens omkring ikke mindst siloen med tilhørende bygninger bærer en stor del af skylden, fortæller Birthe blandt andet til avisen. 
- Desuden er der tit ekstra lyde fra industrihavnen og fra værkets transportører.Samt i mindre grad byggepladsen på det gamle marinecenter.
Banedanmark har tidligere oplyst, at der kun bliver arbejdet i dagstimerne på byggepladsen på Masnedø, og med hensyn til vindturbulensen, så bliver det interessant at se, om den bliver mindre eller helt forsvinder, når den store silo i begyndelsen af det nye år bliver revet ned. Indtil da undersøger avisen, hvad det er, der summer, brummer, suser og hyler om natten i Vordingborg.

Natarbejde på havnen
Med Birthe Rejnholt Pedersens ord in mente har Sydsjællands Tidende derfor taget kontakt til Vordingborg havn, for at undersøge, hvornår store skibe er anløbet havnen. Kan losningen og lastningen af disse aflæses i de lokale støjmålinger?
Det korte svar er ”nej”, men helt så enkelt giver det nu ikke mening at svare.
Vordingborg Havn har haft omkring 250 skibsanløb i løbet af 2017. Skibene ankommer typisk tidligt om morgenen og sejler som regel ud igen i dagtimerne. 
Jan-Jaap Cramer, der er udviklingschef i Vordingborgs erhvervshavn på Masnedø, oplyser til Sydsjællands Tidende, at i alt 31 skibe er anløbet Vordingborg havn i aften- og nattetimerne i perioden fra 17. juli til 2. november i år.
- Losning varer cirka halvanden time fra skibet ankommer, udtaler han til Sydsjællands Tidende og mener at arbejdet med losningen i ni ud af ti gange begynder ti minutter efter at skibet har lagt til. 
Vi gennemgår derefter sammen tidspunkterne for, hvornår de enkelte skibe er blevet losset og sammenligner med støjmålingerne.
Jo, der er enkelte udsving på målingerne, men samtidig ligger de natlige losninger generelt dér, hvor støjmålerne giver mindst udsving. Mange af tidspunkterne ligger desuden under grænseværdien sat af Miljøstyrelsen. 
Jovist er der høje udsving, men de er i de fleste tilfælde lavere end i timerne både før og efter arbejdet på havnen.
Der er således muligvis korte udsving på støjmåleren i forhold til enkelte høje lyde fra arbejdet med skibene, men der kan ikke aflæses en langvarig gennemgående støj fra arbejdet på Vordingborg havn.
- Når skibet sejler ind og ud her, kan man måske høre det i byen, hvis vindretningen er rigtig, mener Jan-Jaap. Om man hører et skib afhænger dog også meget af alderen på  og typen af skibet.
- Ni ud af ti vil du ikke kunne høre, heller ikke på forholdsvis kort afstand, siger Jan-Jaap Cramer og forklarer, at det skyldes, at fragtskibe er underlagt strenge støjkrav. 

Mangler stadig forklaring 
Arbejdet på Vordingborg havn i forbindelse med losning af skibe kan altså ikke forklare, hvorfor støjmålinger i Vordingborg i nattetimerne ligger væsentligt over grænbseværdien på 40 decibel.
mille

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar før deadline fra Vordingborg Forsyning. Men vi følger op senere. 

Arbejdet med at losse skibe på Vordingborg havn kan ikke direkte ses i støjmålingerne i byen. Foto: Mille Holst

Den ene af i alt tre støjmålere står i Birthe Rejnholt Pedersens have på Stationsvej 85. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Den gamle Portlandsilo på sydhavnen bidrager desværre også til støjen, idet når vinden kommer fra sydvest, opstår der en hylende turbulens i de vinduer øverst i siloen. Denne hylende turbulens er i den grad ganske generende. Set i det perspektiv at det blæser mere og kraftigere en for f. Eks. 50 år siden, er desværre nok medvirkende til det forøgede støjniveau. I forbindelse med HMD besøg i Vordingborg, havde jeg samtale bed personer far Vordingborg kommune som var på havnen, jeg bad dem venligst om at blænde samtlige vinduer i siloen, idet det forventelig ville reducere støjen væsentlig, og forskønne den grimme silo. Dette forslag havde desværre i Vordingborg kommune interesse. Med venlig hilsen Lars Chistensen Stationsvej 85 4760 Vordingborg 40 86 20 35

Tilføj kommentar