Ungdomsskolen internationaliserer

Vordingborg Ungdomsskole vil gerne være mere international, og første skridt er musiksamarbejde med Tyskland og udveksling i Finland. 

 

Flere internationale ungdomsprojekter, hvor de unge selv bestemmer indholdet. Det er kursen for Vordingborg Ungdomsskole, som lørdag havde to lokale bands afsted til musikskolen Carl Orff i Rostock. Et tæt pakket program. Koncert, workshops og tur-retur samme dag. Det er lokale ”The Elephant Suit”, der flere gange har vundet VUMF, og ”SOFD”, som har været afsted. 

- De skal spille på Rostocks ruinterræn, der er lige så gammelt som Vordingborgs. Nu forsoner vi hansestæderne og Vordingborg med musik, smiler Peter Koch fra ungdomsskolen. Vi fangede flokken dagen inden afrejse, og alle var spændte på, hvordan et tysk publikum og klassisk skolede musikelever ville modtage hjemmelavet musik.

- Det er en stor mulighed at komme ud at spille i udlandet, og tyske unge er også på en helt anden måde, siger forsanger i ”The Elephant Suit” Kristoffer Hyltoft fra Vordingborg.

- Men er det nu også sauerkraut og bratwurst? Jeg håber, de unge også får kulturelle øjenåbnere - og så skal tyskerne jo gerne herop, siger Peter Koch og nævner, at turen går til Malmö til efteråret. 

- Vi har også haft planlægningsbesøg, og første projekt, støttet af EUs Erasmus plus-pulje, er ungdomsudveksling i Finland, hvor skal have seks unge med. 30 mennesker i alt fra tre lande, inklusiv Polen, fortæller Marta Rudnicka, projektmedarbejder hos Vordingborg Ungdomsskole, der blandt andet også har et mere internationalt VUMF og samarbejde med afrikanske lande på tegnebrættet. 

 

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Vil gerne høre om kursus 10-18nov

Jeg vil gerne deltage i kursus 10-18 nov jeg er pensioneret lærer

Tilføj kommentar