Flemming Seiffert (tv.) har netop overtaget Jakob Mikkelsens ejendom i Algade 79. Til foråret flytter Colourplus ud og Intersport ind. Foto: Mille Holst

Butiksrokade

Algade 79, der huser Colourplus, har skiftet ejer og til marts flytter Intersport ind i det 700 kvadratmeter store butikslokale.

Vordingborg Flemming Seiffert fra Næstved, der ejer den lokale Intersport, er per 1. december også ejer af ejendommen Algade 79. Han har i hele 2017 været på udkig efter nye lokaler til sin Intersport, og han er glad for at kunne flytte sin virksomhed til Algade.
- Jeg skal primært have folk ind fra Algade, siger han og er så småt gået igang med at finde en løsning på at tyverisikre det store butikslokale med de mange vinduespartier og hele fem indgange.
- Vi er overbeviste om, at vi med dette køb, har fundet den helt optimale placering i Vordingborg, fortæller han.
Udover det store butikslokale rummer ejendommen tre lejelejligheder og 15 parkeringspladser.
- Jeg skal ikke bruge lejlighederne, så ejerne kan blive boende, fortæller Flemming Seiffert, der iøvrigt har erfaring som boligudlejer fra Næstved, hvor han også er indehaver af udlejningsejendomme.

Colourplus flytter
Colourplus, der har haft til huse på stedet siden 1976, fraflytter stedet 28. februar, og indehaver Jakob Mikkelsen er nu på udkig efter en ny beliggenhed.
- Tiden er desværre løbet fra at malerbutikker ligger i bymidter, siger han til Sydsjællands Tidende og håber, at han kan finde en ny god beliggenhed til Colourplus - for eksempel i industrikvarteret.

 

Flemming Seiffert (tv.) har netop overtaget Jakob Mikkelsens ejendom i Algade 79. Til foråret flytter Colourplus ud og Intersport ind. Foto: Mille Holst

I Algade 79 er der ikke blot et 700 kvadratmeter stort butikslokale, der er også tre lejeboliger i ejendommen. Til venstre ses sælger Jakob Mikkelsen fra Colourplus og til højre køber Flemming Seiffert fra Intersport. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar