Administrerende direktør i Bil Center Syd, Gitte Enggaard (tv) overtager per 1. november IVP Auto. PR-foto

Bil Center Syd overtager IVP Auto i Stensved

Bil Center Syd i Stensved overtager IVP Auto, der ligeledes ligger i Stensved. Dermed får Bil Center Syd endelig plads til varevogne - noget, der længe har været på ønskelisten.

Renault Bil Center Syd overtager IVP Auto i Stensved per 1. november 2018. 
Bil Center Syd har længe haft pladsproblemer – specielt til varevogne – og har ikke kunnet få forskellige om- og tilbygninger til at falde i hak. - Derfor slog vi til, da Jens og Lillian Olsen ønskede at nyde pensionisttilværelsen. På den måde kunne det hele komme til at gå op i en højere enhed, fortæller Gitte Enggaard, der er administrerende direktør i Bil Center Syd.

I Bil Center Syd ser man frem til at føre IVP Auto videre i Bil Center Syds navn med de nuværende to erfarne medarbejdere, og man vil på sigt satse på at udvikle virksomheden med flere tiltag og flere ansatte. 
Fokus på Industrivej, hvor IVP Auto ligger, bliver – ud over naturligvis den nuværende kundekreds – etablering af et varevognscenter, dækcenter og skadecenter. På Vordingborgvej, hvor Bil Center Syd har hjemme, bliver der således en større kapacitet til, ar man herefter kan koncentrere sig om Renault/Dacia forhandlingen med serviceringen af alle personbiler samt den Volvo Service, virksomheden har særlige kompetencer og erfaringer med.
- I de næste par måneder har vi travlt med at forberede overtagelsen, da der er en del systemer, som skal samkøres, og nye som skal implementeres, udtaler Gitte Enggaard.
Den præcise overtagelse vil blive annonceret senere, hvor der ved en reception vil blive mulighed for at sige både goddag til de nye og farvel til Jens og Lillian.

Administrerende direktør i Bil Center Syd, Gitte Enggaard (tv) overtager per 1. november IVP Auto. PR-foto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar