Denne mand er flygtet og eftersøges nu. Bevæbnede folk stak af med ham, da han var indlagt kortvarigt på Nykøbing sygehus. Politifoto

Bevæbnet fangeflugt: Lukker Farø og motorvejen

OPDATERING:

 

Politiet anholdt onsdag formiddag en mand på Bogø, som mistænkes for at have været med til befrielsesaktionen. Der er tale om en 26-årig mand, som er sigtet for at have medvirket til en fangeflugt.

Politiets efterforskning førte onsdag frem til en bil, som med hjælp fra Københavns Politi blev standset, og føreren – en 23-årig mand – blev anholdt klokken 21.58 og sigtet for at have medvirket til fangeflugten. Da køretøjet blev ransaget, dukkede den eftersøgte flygtede fange op. Han blev også anholdt. Anholdelsen skete uden nogen form for dramatik.

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør her torsdag formiddag i retten i Nykøbing Falster.

 

----

 

En 32-årig fange er flygtet efter han blev befriet af bevæbnede mænd her kort før klokken 11 onsdag formiddag, og man har lukket motorvejen og sat politi ind omkring Farø, hvor flugtbilen er fundet.

Manden, der afsoner en fægselsstraf, var i kortvarig behandling på Nykøbing Falster Sygehus, da flere ukendte gerningsmænd truede med skydevåben, inden de stak af.

De blev set køre  af sted i en grå Mercedes med den befriede mand mod Farø, hvor bilen blev parkeret og forladt og derfor er politiet lige nu massivt til stede i området omkring Farø. Samtidig er motorvejen lukket ved Stensved i sydgående retning og ved Gunslev i nordgående retning.

Den flygtede mand er 32 år, og man bør ikke kontakte ham, men ringe 114, hvsi man ser ham.

Denne mand er flygtet og eftersøges nu. Bevæbnede folk stak af med ham, da han var indlagt kortvarigt på Nykøbing sygehus. Politifoto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar