Der var fart på, da en mand forsægte at flygte fra politiet her til eftermiddag. Foto: Michael Thønnings

To betjente jager knallertkører mod kirken

Der var politijagt fra Algade og ned gennem Torvestræde i Vordingborg fredag eftermiddag kort før klokken 16, hvro to betjente satte efter en midaldrende mand.

Politiet kontrollerede cykler i Algade - ligesom sidste uge - og manden kom kørende på knallert uden hjelm og blev bedt om at puste i en ballon, for at få tjekket hans promille.

Det havde han åbenbart ikke lyst til, så han satte i løb ned mod kirken, med den ene betjent løbende efter sig. Makkeren kørte efter på motorcykel kort efter. Ved Kirketorvet blev manden stoppet, men vred sig løs, mistede sin trøje og drønede ud forbi omdådet ved kirken og kirkeengen.

Opdatering mandag:

Manden - en 43-årig fra lokalområdet - stak af, men meldte senere sig selv på stationen i Vordingborg, hvor han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at køre på knallert i gågaden og ikke have fastspændt styrthjelmen. Ydermere blev han sigtet for at lægge hindringer i vejen for offentlig myndighed.

Der var fart på, da en mand forsægte at flygte fra politiet her til eftermiddag. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar